Nyheder fra Strandvejskvarteret

11. februar 2017 

Generalforsamling tirsdag den 28. februar

Nyt fra bestyrelsen:
Bestyrelsen vil minde om generalforsamlingen den 28. februar 2017 kl. 19.30 på Svanemøllens kasserne.
På generalforsamlingen i 2016 fik en arbejdsgruppe mandat til at arbejde videre med at realisere en fælles løsning i form af en nedgravet affaldshåndtering. Løsningen skulle omfatte sortering af papir, hård plast og metal.  Kommunen har efterfølgende besluttet, at alle husejere i løbet af 2017 også får pligt til at sortere bioaffald og blød plast.
Derfor fremlægger arbejdsgruppen et forslag til en nedgravet affaldsløsning på torvet, som også omfatter bioaffald og blød plast. Læs meget mere om dette i arbejdsgruppens indstilling i indkaldelsen og i rapporten fra vores rådgivende ingeniørfirma.
Endvidere er der valg til bestyrelsen. Da et bestyrelsesmedlem ikke genopstiller, vil vi opfordre interesserede husejere til at stille op til bestyrelsen.  Vil du først vide noget om, hvordan det er at arbejde i bestyrelsen, er du meget velkommen til at kontakte et bestyrelsesmedlem eller en af suppleanterne.
Vi håber at se rigtigt mange til generalforsamlingen - vel mødt!
Se detaljerne her.

   Vores alternativer for affaldshåndtering

Vi har reelt to alternativer ud over centralt nedgravede containere, nemlig spande i haverne uden centrale containere enten som nabodeling eller som individuel løsning: Fordele og ulemper er uddybet i en artikel under >Dit kvarter > Affald og skrald.
Uanset valg skal vi lave kildesortering i køkkenet

  Køb P-licens til din bil senest 1. marts 2017

Find alt om beboerlicens og betaling for gæster fra vores artikel om P-licens

  Fastelavn søndag 26. februar .... ?

Forhåbentlig får vi også fastelavnsarrangement for børn og alle andre i 2017.
Det afhænger af, om nogen tager initiativ.
Men reservér datoen i kalenderen, og kontakt gerne arrangementsgruppen for at tilbyde dit bidrag.
Følg detaljerne i vores Facebook-gruppe.



Kvarterets informationskilder

Hjemmesiden (Websitet): www.strandvejskvarteret.dk

Nyhedsbreve: www.strandvejskvarteret.dk/tilmeld/

Facebook-gruppen: Du kan linke dertil via menuen til venstre på hjemmesiden 

Kilden: www.strandvejskvarteret.dk/258/ (næste deadline 5. marts 2017)

Kalender med arrangementer: www.strandvejskvarteret.dk/201/.  



Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig Strandvejskvarterets nyhedsbrev. Hvis du ønsker at framelde dig, så gå til www.strandvejskvarteret.dk/tilmeld/. Vælg "...ændre din profil..." og oplys derefter den email-adresse, som skal frameldes.

Mange hilsner, Søren Borch, Webadministrator på www.strandvejskvarteret.dk