Bogen om vores kvarter

 

En gratis bog pr hus

Det er Husejerforeningen i Strandvejskvarteret, som har bekostet layout, trykning mm. af bogen, og hvert hus fik ét eksemplar af bogen.

Køb af flere bøger

Derudover er det muligt at købe flere eksemplarer hos BOGhandleren på Østerbrogade 200.
Bogen koster 175 kr, som deles mellem boghandleren og husejerforeningen.

Husene er kun til låns - Strandvejskvarteret i 125 år

Husene er kun til låns – Strandvejskvarteret i 125 år handler om vores 393 huse, der i årene mellem 1891 og 1903 blev opført af Arbejdernes Byggeforening i et dengang ret landligt område ved Svanemøllen i Københavns nordlige udkant.

Bogen beskriver kvarteret, dets historie og livet for de forskellige generationer, som har boet i de mere end 125 år gamle huse. Den er fyldt med gamle og nye fotos, kort og tegninger – så man kan også fornøje sig med blot at studere de mange illustrationer.

Desuden fortæller bogen om Arbejdernes Byggeforening og om, hvordan kvarteret omkring Kildevældsgade har udviklet sig fra boliger til arbejdere og håndværkere til i dag at være blandt de dyreste i landet. Husene har fra starten været beskyttet af servitutter og siden 1993 af en bevarende lokalplan. Det har gjort kvarteret til et af de mest velbevarede og helstøbte byggeforeningskvarterer i København. Men det er også krav, som tiden og udviklingen sætter under pres – deraf bogens titel: Husene er kun til låns!

Forfatterne

Bogen er skrevet af to beboere i kvarteret:

  • Christian Sonne, som har boet her fra 1976. heise49@gmail.com, mobil  2986 5451, Hei49.
  • Lise Fogh, som har boet her fra 1980. lise@lisefogh.dk,mobil 5090 9214, Bgg50.

Desuden har de fået hjælp af mange både tidligere og nuværende beboere, som har bidraget med oplysninger, fotos, dokumenter og historier.
Bogen udkom og blev uddelt den 5. januar 2021.


Nyheder om Bogen fra kvarteret

Vores egen Kgl. Bygningsinspektør

Revideret af Søren Borch, webredaktør | |   Arbejdernes Byggeforening

Så er vores 393 huse i Komponistkvarteret = Strandvejskvarteret pludselig forfremmede til "Kgl. Byggeforeningshuse".
I bagklogskabens lys har vi…

Lisa i 1970'ernes Strandvejskvarter

Revideret af Søren Borch | |   Bogen om kvarteret

I anledning af bogen om Strandvejskvarteret har Lisa Ibenfeldt Schultz nedskrevet sine erindringer om en opvækst i Strandvejskvarteret i 1970’erne.

Vores bog anmeldt i Lyngbyvejskvarterets blad Gadespejlet

Revideret af Søren Borch | |   Bogen om kvarteret

"... en flot bog, der fortæller kvarterets historie" og mange andre roser.
Tillykke til forfatterne.

De seneste numre af Lyngbyvejskvarterets blad…

Bogen: Ris, ros, rettelser, tilføjelser, nye historier

Revideret af Søren Borch, webadm. | |   Bogen om kvarteret

Bogen anmeldt i Humleby

Vores bog om Strandvejskvarteret er anmeldt meget rosende i beboerbladet Humleby, april 2021, side 8.

Der står bl.a. "Smuk…

Bogen er omtalt i lokalavisen

Revideret af Webadm. | |   Bogen om kvarteret

Bogen er omtalt i Ugeavisen Østerbro den 17/3-2021 på side 10. Fin helsides artikel af journalist og redaktør Thomas Frederiksen! Fyldig og god…

Bogen om vores kvarter. Hvor kan man få fat i den? Boghandleren har nu åbnet !

Revideret af Lise Fogh, Bgg50 | |   Bogen om kvarteret

Hvert hus er berettiget til ét gratis eksemplar af bogen. Det er blevet uddelt den 5. januar 2021. Hvis du ikke var hjemme på uddelingstidspunktet,…

Derfor skrev vi bogen

Revideret af Lise Fogh, Bgg50 | |   Bogen om kvarteret

Ideen til bogen opstod ved 150 års jubilæet for Arbejdernes Byggeforening i 2015. I den anledning arrangerede Christian Sonne en rundvisning i…

Skattejagt i Strandvejskvarteret

Revideret af Søren Borch, Bgg50 | |   Bogen om kvarteret

Find glæden og overraskelsen i de mange detaljer, der dukker op på facaderne, når man går på opdagelse i gaderne mellem de 393 huse.

Brug denne…