Lidt har også retLad os lægge grønne tage på vores cykelskure og små udhuse i for- og baghaver. Fordelene er: - du får noget grønt at se på
- vi bidrager til større biodiversitet
- taget bliver mere holdbart
- planterne tilbageholder op til 70% af regnvandet, så det skåner kloakkerne.
Københavns Kommune har en målsætning om at få etableret 150.000 m2 grønne tage som led i planen om at blive verdens første CO2-neutrale storby inden 2025. Så lad os bidrage til denne ambition – selv om tagene på vores skure kun udgør et par m2 hver. | Projekt Grønne TageVi er seks husejere, som i april 2014 har lagt grønt tag på vores cykelskure. Du kan se dem her: - Weysesgade 11 - Kuhlausgade 16 - Kuhlausgade 35 - Kuhlausgade 42 - H.C. Lumbyes Gade 42 - Berggreensgade 50 (her gælder det dog et skur i baghaven). Prisen for materialer var 2.500 - 3.500 kr pr. cykelskur, afhængig af størrelsen. Det tog ca 3 timer at lægge de nødvendige kanter og lag på et tag. Hvis du også vil have et grønt tag, er det vigtigt, at dit tag skal kunne bære vægten, som er 50 kg pr m2 (ca 1 person pr m2). Læs mere herunder: Kan taget bære? Det er en god ide at være flere sammen, både for at hjælpes ad med at lægge tagene og for at bringe materialeprisen ned. Vi købte materialerne hos Byggros, www.byggros.com, hvor vi også fik rådgivning. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du også vil have et grønt tag. |