2004, Årsberetning for hjemmesiden

Revideret af Søren Borch, Bgg50 | |   Webredaktionen

v/ Søren Borch, webadministrator. Rev. 26. jan 2005.

Året 2004 har været et år med konsolidering for websiten Strandvejskvarteret.dk.Denne årsberetning fortæller, hvor vi er nu, hvorfor vi har en website, hvad den indeholder og repeterer historien bag websiten og lidt om planerne for fremtiden.

HVOR ER VI NU
Der er et ukendt, men stort antal brugere, som finder nyttig information på siderne. Heraf er 140 registrerede brugere, der således har nogle ekstra faciliteter, især hvad angår at udtrykke sig på websiten.
Især artiklen om hussalg og -køb er meget læst, lige som dagsordener til generalforsamlinger har scoret høje besøgstal.
Bestyrelsen kan berette, at dens arbejde er lettet, fordi mange beboere og potentielle købere har kunnet finde den information, som de har brug for, uden at ringe til et bestyrelsesmedlem.

Websiten er styres af Søren Borch og er uafhængig af husejerforeningens bestyrelse. Foreningen sponsorerer dog de småudgifter, der er.
Websiten kører teknisk set som den skal. Der er ingen nævneværdige problemer. Senest har vi primo januar 2005 opgraderet det bagvedliggende software, således at svartiderne er blevet bedre.
Jeg synes, at vi skal lade siden køre videre, som den er, indtil der kommer flere aktive personer, som vil være med til at forme indholdet. Selv i den nuværende form har websiten stor værdi for vores kvarter.

DERFOR HAR VI EN WEBSITE

Formålet er at:

  • give beboere let adgang til oplysninger om fælles aktiviteter, husenes vedligehold, kvarterets historie osv
  • understøtte det lokale demokrati med en supplerende "uafhængig presse" med fokus på netop vores kvarter
  • oplyse om love og regler
  • gøre kvarteret mere synligt, også for folk udefra, herunder potentielle huskøbere
  • kombinere det moderne og det traditionelle i kvarteret
  • skabe nærhed og identitet i vores boligkvarter.

HVAD INDEHOLDER WEBSITEN

Websiten har følgende indhold:

  • Foreningens håndbog om husvedligehold, gode råd for husejere, regler for husejeren mm
  • Artikler om kvarteret, fx om komponister, beboere, romaner der foregår i kvarteret
  • Artikler om lokalsamfundet, dvs alt af interesse inden for ca 800 m fra torvet, fx restauranter, skoler, butikker
  • Links til eksterne websites om vore busser, huspriser, vejret osv
  • Kalender med nytårsarrangement, fastelavn, møder, mm
  • Markedsplads for cykler, huse, løse døre, børnepasning mm
  • On-line adgang til gamle numre af bladet Kilden, og eventuelt til Kildens nyheder, der kommer skævt i forhold til trykketidspunktet
  • Meningstilkendegivelser i form af afstemninger om debatterede emner
  • Information fra bestyrelsen, fx ansvarsområder, adresser og telefonnumre
  • Referater fra generalforsamlinger.

Desuden er der er række hjælpefaciliteter, fx:

  • Struktureret menu for hele indholdet
  • Menupunkt til sidste artikler, mest læste artikler osv
  • Menupunkt med genveje til aktuelle sager
  • Fritekstsøgning, så den ønskede information let kan findes på tværs af menuen
  • Chat-modul
  • Brugervejledning i form at Ofte Stillede Spørgsmål
  • Det er en "dynamisk" side, dvs at brugere og redaktører løbende kan indlægge nyt og revidere indholdet.

REDAKTION OG PLANER

  • Webadministrationen og -udviklingen varetages af Søren Borch, Berggreensgade 50, tlf 3929 4126, smb@condiv.dk
  • De forskellige områder skal være mere levende: Ring til Søren, hvis du vil bidrage med at sætte skub på et delområder. Du skal bare kunne bruge en browser, email og almindelig tekstbehandling
  • Websiten kan udbygges med fx historier, billedberetninger, anmeldelser af butikker og håndværkere, et debatforum, kommunikation med bestyrelsen, nyhedsbrev osv.
  • Websitens brugervenlighed kan løbende forbedres. Ring, hvis du har konstruktive forslag, eller hvis du vil være prøvekanin for Søren, så han kan teste brugervenligheden.

WEBSITENS HISTORIE

Websiten i den nuværende udgave blev udviklet i den sidste del af 2002 og officielt sat i verden den 1.1.2003. Den er baseret på PostNuke (shareware skal) og mysql (shareware database) og er udviklet af Søren Borch med stor hjælp af især Lars Bølle, som ikke bor i kvarteret, men som i bedste web-ånd på uegennyttig vis har ydet råd og dåd.
Husejerforeningen har haft tidligere websites lavet af henholdsvis Jan Væver og Per Munch. Websiten er meget billig, da udviklingen er stort set gratis, softwaren er gratis shareware, og webhotellet er billigt. Så man må vel sige, at vi har fået meget for pengene.

Tak for et godt år,
Søren (webadministrator)

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet