Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Husejerforeningen i Strandvejskvarteret.
Alle husejere er medlemmer med én stemme per hus.
Tid: Tirsdag d. 26. febr. 2019 kl 19.30.
Sted: Charlottehaven, Lokale: Vinterhaven, Hjørringgade 12C, København Ø.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Orientering om:
a. Materielgruppen
b. Energigruppen
c. Kilden
d. Hjemmesiden
e. Facebook
f. Hjertestarter
g. Konfliktmæglergruppen
h. Østerbro Lokaludvalg
4. Foreningens regnskab 2018 (bilag vedlagt)
5. Forslag til beslutning
a. Forslag om etablering af deleordning inden for affald.
b. Forslag om revidering af Håndbog for Husejere.
c. Leje af telt, borde og stole til sommerfesten.
d. Generalforsamlingen vedtager at ophæve den nuværende status af gældende ”Facaderegulativ af 24. februar 2015 for Strandvejskvarteret”. Facaderegulativets status af regler til overholdelse ophæves til fordel for lokalplanens bestemmelser. Facaderegulativets status begrænses til at være vejledende.
e. Forslag om ændring af Facaderegulativet af 2015, § 3.
f. Nedsættelse af udvalg til undersøgelse af procedure for at håndhæve facaderegulativet.
g. Forslag om ændring af kvarterets navn fra “Strandvejskvarteret” til Komponistkvarteret” (vedtægtsændring).
h. Henstilling om reduceret brug af brændeovne.
i. Foreningssystem til styring af YouSee grundpakker.
6. Budgetforslag 2019 (der henvises til bilag til dagsordens punkt 4).
7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter til bestyrelsen.
På valg:
Bestyrelsesmedlemmer: Jesper Øland Petersen, som genopstiller.
Johan genopstiller ikke.
Christel Tegler og Louise Garde Wibroe genopstiller som suppleanter. Christel stiller ligeledes op som bestyrelsesmedlem.
8. Valg af revisorer og revisorsuppleant.
Morten Rand Jensen og Jakob Bjerre - begge genopstiller som revisorer.
Der skal vælges en suppleant. Johan Alsøe stiller op.
9. Eventuelt.
Indkaldelse og beretning
Indkaldelse, beretning, forslag til dagsordenen, regnskab og budget kan hentes herfra.
Indkaldelsen er uddelt den 9. februar.
Opstilling af kandidater
Der skal som sædvanlig vælges nye medlemmer til bestyrelsen, så det er fint, hvis du får egnede naboer til at stille op - eller stil selv op. Kontakt evt. formanden for yderligere information.
Man kan også opstille kandidater til revisor-(suppleant-)posterne.
Supplerende bemærkninger
- Husejerforeningen Strandvejskvarteret har sin årlige generalforsamling sidste tirsdag i februar.
- Deltagere: Alle husejere; én stemme pr hus.
- Fuldmagt: Stemmeafgivningen på generalforsamlingen kan ske ved skriftlig fuldmagt. Ingen kan ved fuldmagt repræsentere mere end to medlemmer (§ 4 og 5).
- Indkaldelsen (inkl. dagsorden, budget, regnskab, årsberetning og forslag ) udkommer i papirform til alle huse samt på vores website (§ 6. Stk 2: Senest 14 dage inden generalforsamlingen udsender bestyrelsen: 1. Dagsorden...)
- Send evt.forslag til dagsordenen i god tid og senest den 24. januar:
(§ 6, Stk 4: Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest den 24. januar). - Få egnede naboer til at stille op til bestyrelsen - eller gør det selv. Man kan tale med folk i bestyrelsen om det, gerne i god tid. Vedtægterne tillader opstilling helt frem til på selve generalforsamlingen. Bestyrelsen skal suppleres op som sædvanligt. (§ 8, Stk 3: Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Der afgår 2 bestyrelsesmedlemmer på ulige årstal og 3 på lige årstal).
- Få også egnede naboer, eller dig selv, til at stille op til en af posterne som revisor, eller som ildsjæl eller arbejdskraft i en af arbejdsgrupperne eller arrangementerne.
- Diverse information, herunder indkaldelsen, foreningens vedtægter, referater fra tidligere generalforsamlinger mm. kan læses på websiden "Husejerforeningen og GF".
Log: Indkaldelse indlagt 9. febr. 2019. Forvarsel lagt op ca 1.dec. 2018
Kommentarer :
Skal Facaderegulativet fjernes, nedtones, ændres eller håndteres anderledes?
Hvad er forskellen på Facaderegulativet og Lokalplanen?
Hvilken juridisk status har foreningens Facaderegulativ, og hvad er historien bag det?
Tre forslag til generalforsamlingen den 26/2 handler om netop dette regulativ.
Vi har derfor udredt emnet med henblik på, at alle på Generalforsamlingen har en fælles opfattelse af udgangspunktet, når der skal tages stilling til forslagene.
Mange hilsner, Lise Fogh og Søren Borch, Bgg 50.
Se: www.strandvejskvarteret.dk/no_cache/nyhed/article/1710/20/ eller \'Dit hus\' > \'Regulativer\' >\'Facaderegulativ, servitut, lokalplan, håndbog. Forskelle og baggrundshistorie\'.
Denne sag er debatteret ganske grundigt på Orienteringsmødet med Affaldsgruppen om alternative delingsordninger den 9. jan. i år.
Det vedrører GF-punktet: \'5a. Forslag om etablering af deleordning inden for affald\'.
Se mere på hjemmesiden under \'Din forening\' > \'Affaldsgruppen\', hvor der bl.a. er en række debatindlæg af relevans for GF under artiklen "Indkaldelse til orienteringsmøde fra Affaldsgruppen om alternative delingsordninger 9.jan."
Man kan finde mere om vores aktuelle affaldsordning via \'Dit kvarter\' > \'Af fald og Skrald\'.
Man kan sige meget for og imod at ændre foreningens navn.
Forslaget er punkt 5g på generalforsamlingens dagsorden.
Her er nogle eksempler i tilfældig rækkefølge:
- Nyt navn kræver en vedtægtsændring.
- Vi har reelt navnet Komponistkvarteret som 'alias'.
- Navnet Komponistkvarteret kan give anledning til forveksling med kvarteret omkring Mozarts Plads i Sydhavnen, hvor der er masser af gader med (udenlandske) komponistnavne, og med Haveforeningen Komponistbyen.
- I vores logo står der ikke Strandvejskvarteret, men dog 'Parti fra Strandvejen'.
- Vi har heddet Strandvejskvarteret siden starten for mere end 100 år siden.
- Det er vildledende med navnet Strandvejskvarteret nu om dage, hvor Strandvejen først starter på den anden side af jernbanen.
- Vi ejer allerede domænenavnet Komponistkvarteret.dk på internettet, og det er sat til at linke direkte til www.strandvejskvarteret.dk.
- Hjemmesiden er programmeret, så man også kommer dertil, hvis man googler Strandvejskvarteret, Komponistkvarteret, Svanemøllekvarteret eller Kildevældskvarteret.
- Forslaget om Komponistkvarteret var oppe, og blev afvist, på en GF for måske 20 år siden.
- Flere ejendomsmæglere bruger navnet Komponistkvarteret i deres salgsannoncer.
- Bogen 'Et lille hus i byen' om Københavns byggeforeningshuse kalder os Komponistkvarteret.
- På www.kbhbilleder.dk viser søgeordet Komponistkvarteret til gadebilleder fra området omkring Mozarts Plads, mens søgeordet Strandvejskvarteret giver nul hits.
- På www.danbolig.dk betegner Kildevældskvarteret et større område inklusiv Skt. Kjeldskvarteret, men eksklusiv vores kvarter. Samtidig betegner Svanemøllekvarteret området fra Strandboulevarden og nordpå, inklusiv Ryvangskvarteret og vores kvarter.
- På Wikipedia står der 'Strandvejskvarteret (også kaldet Komponistkvarteret og Komponistbyen)…' (13/2-2019)
- Visse andre steder omtales vores kvarter også som Komponistbyen.
- Navnet Strandvejskvarteret indgår allerede i håndbogen, regulativer, servitutter, lokalplan, bladet Kilden, vores hjemmeside.
- Københavns kommune kalder os for Kildevældskvarteret i en publikation fra 2014 om 'Værdifulde kulturmiljøer i København'.
Ak ja, der er ingen indlysende rigtig beslutning. Tænk selv over det, og diskutér det med naboen inden generalforsamlingen.