Åbent brev: Affaldssortering og nabodeling

I referatet fra generalforsamlingen 2018 står der, at vi må droppe centrale, nedgravede affaldscontainere på torvet, og at "Bestyrelsen opfordrer derfor husejerne til at drøfte deleordninger med bioaffald og eventuelt også med plast-/metalaffaldsspandene, hvis dette bliver muligt. Kommunen blander sig ikke i, hvor mange affaldsspande der i praksis er i en gade, så længe der er kildesorteret korrekt."

På grundlag af den opfordring har jeg tænkt lidt videre.

Flere modeller for affaldssortering i forhaven 

Kommunen har for længst bestemt, at vi skal kildesortere vores affald i en række segmenter (affaldstyper). Det vil sige, at vi risikerer at få 3-6 spande i hver forhave.

Jeg ser følgende alternative løsninger for at dele affaldsspande i vores forhaver:
A. Ingen deling
B. Fælles deling
C. Frivillig deling.

Fordele og ulemper

Hver løsning har sine fordele og ulemper. Det er derfor en debat værd at gå løsningerne igennem.
Her er mine tanker om deling eller ej af affaldsspande:

A. Ingen deling

Denne løsning er individuel. Det vil sige, at hvert hus skal have det antal affaldsspande, som kommunen generelt foreskriver for villaer og rækkehuse. Det vil i løbet af kort tid være en 3-6 stykker. Det er 'default-løsningen', dvs. den vi får, hvis vi ikke aftaler noget andet.

Fordele: Næsten sikkert, at husejerne sorterer, som vores folkevalgte i kommunen har besluttet det. Klare regler. Løsningen kræver ikke en ny beslutning på husejerforeningens generalforsamling.

Ulemper: Flere spande i haverne. Flere tømninger for skraldemændene. Kommunen skal investere i mange spande. Fylder i haverne, og nærmest umuligt i visse haver.

B. Fælles deling

Husejerforeningen og kommunen indgår aftale om en bestemt ordning. Fx at alle huse skal indgå i grupper à fx 4-6 nabohuse og dele bestemte spande uanset de konkrete hustandes behov.

Fordele: Færre spande i haverne. Færre tømninger. Ret sikker sorteringskvalitet. Nogenlunde klare detailregler. Delvis et bidrag til København som 'smart city'. Kommunen skal investere i færre spande.

Ulemper: Kommunen og skraldemændene skal administrere spande forskelligt ved hvert hus. Fortsat mange - om end færre - spande. Fortsat svært i visse haver. Husejerforeningen skal tage en GF-beslutning. Desuden kræver løsningen naboforhandlinger. Naboer har ikke fuld frihed til at bestemme, hvilke spande der skal stå hvor. Kræver et administrativt IT-system i kommunen. Kræver måske forhandling mellem kommunen og vognmandsfirmaet.

C. Frivillig deling

Husejerforeningen og kommunen indgår aftale om en meget åben ordning, hvor ethvert hus kan vælge at gå sammen med et frivilligt antal naboer eller evt at stå alene (A-løsningen). Spande placeres efter naboernes egne aftaler.

Fordele: Optimalt antal spande og tømninger. Naboer har frihed til selv at bestemme, hvilke spande der skal stå hvor. Deleløsninger kan tilpasses husstandsstørrelser. Mulighed for at løse problemet med de små forhaver i visse gader. Næsten ret sikker sorteringskvalitet. Delvis et bidrag til København som smart city. Foreningen kan overlade beslutninger til beboerne. Kommunen skal investere i det minimale antal spande. 

Ulemper: Kommunen og skraldemændene skal administrere spande forskelligt pr hus. Kræver administrativt IT-system i kommunen. Husejerforeningen skal tage en GF-beslutning. Kræver naboforhandlinger med potentielle konflikter. Kræver måske forhandling mellem kommune og vognmand.

Hvad tror jeg mest på?

Jeg har selv delt affaldsspande med andre et par år nu, og desuden frivilligt haft plast/metal og bio. Min erfaring er, at mange husstande ikke kan fylde alle spandene bare halvt op. Så man kan ca halvere antallet af spande ved at dele.
For mig er det vigtigt:

• at vi alle sorterer vores affald
• at vi får så få affaldsspande som muligt i kvarteret
• at kommunen åbner op for, at vi kan dele spandene
• at løsningen kan administreres simpelt, helst uden at foreningen og bestyrelsen belastes
• at løsningen ikke udløser en unødig konflikt mellem de beboere, der prioritere frihed, og dem, der prioriterer fællesskab.

Personligt hælder jeg til en blandingsløsning, hvor enhver kan indgå aftale med naboer i det omfang, som de i fællesskab finder optimalt. Det vil være godt med et par standardløsninger som udgangspunkt. Og endelig kan de, der helst vil stå alene, vælge at leve med op mod dobbelt så mange spande i egen forhave.

Tidligere indlæg om deling af affaldsspande

 Jørgen Frederiksen har beskrevet en løsning med 7 huse i Kilden fra 2. juni 2018 side 13.

 For 2½ år siden beskrev jeg selv en række måder at dele affaldsspande på. Med eksempler for 2 og 6 husstande. Se artiklen her på hjemmesiden. Der redegøres også for de forskellige affaldssegmenter.

Denne artikel er skrevet af undertegnede som et åbent brev til beboerne.
Jeg er ikke medlem af bestyrelsen.
Mit sigte er at bidrage til en debat om affaldssagen i god tid før næste generalforsamling.
Søren Borch, webadministrator i Strandvejskvarteret, hjemmeside@strandvejskvarteret.dk.

Log: Finpudset 27/9-2018. Oprettet 18/9-2018 af Søren Borch