Lyset er på vej tilbage, og fra i morgen går det - lyset altså - den rigtige vej. Det gør det desværre ikke med corona-epidemien, og derfor har bestyrelsen besluttet af aflyse Nytårskuren i Berggreensgade den 1. januar.
Bestyrelsen er oprigtigt kede af, at måtte ty til dette skridt, men mener ikke, at vi som forening og bestyrelse kan tage ansvaret for at sætte aktiviteter i gang, der er på kanten af myndighedernes restriktioner og anbefalinger, og som potentielt kan være en superspredningsbegivenhed.
DERFOR - INGEN NYTÅRSKUR I ÅR! DESVÆRRE.
Vi kan forhåbentlig genoptage traditionen (beskrevet neden for) igen næste år!
Traditionen
Årets nytårskur skulle efter vores traditioner afholdes som følger:
Dato: 1. januar 2022, kl. 14.00.
Sted: Berggreensgade fra øst mod vest.
Traditionen med nytårskur vil det være dejligt at holde fast i.
Vi går ad Berggreensgade og synger sange komponeret af komponisterne, der har givet navn til vores gader, og tekster af lokale forfattere.
Vi synger komponisternes nytårssange med tekster i originalt eller lokalt tilsnit.
Det hele sluttes af ved H. C. Lumbyes Gade, hvor vi ønsker hinanden godt nytår efter at have åbnet flaskerne til Champagnegaloppen.
Benyt lejligheden til at ønske godt nytår og hilse på en masse naboer, og til at tale med fx tre personer, som du ikke kender i forvejen.
Læs om komponisterne og hent de tekster, som vi synger efter, fra siden om komponisterne.
Fra et tidligere år har vi her et billede af de to hidtidige hovedarrangører af Nytårskuren, nemlig Knud Palsbro og Thomas Sandberg:
Knud og Thomas har stået for arrangementet i mange år, med sange, trommer, champagne, juice og galop!
Log: Rettet efter aftale med bestyrelsen af Bente 20.12.21. Rettet med Knuds tilsagn, 3/12-2021. Oprettet 29. nov. 2021.
Kommentarer :
Hvis du laver nye sangtekster, så send dem til hjemmesiden.
Tusinde tak Knud. Jeg glæder mig.