Fastnettelefon, internet og TV udfases på kobberkabler
”Inden 2030 forventer TDC NET at have lukket den sidste af i alt 1.183 telefoncentraler og flyttet de sidste 426.000 forbindelser – heraf 273.000 internet over kobbernettet. Alene i år (2024) forventer TDC NET at sløjfe 100.000 forbindelser.” … ”Prisen for at vedligeholde landsdækkende netværk med færre og færre brugere er blevet for høj.”
Kilde: Ingeniøren, 16. august 2024
Fibernettet er klar hos os
Netop i disse måneder frigives det nys nedgravede fibernet i vores kvarter, så vi hver især kan få en serviceudbyder til at koble vores hus på internettet via TDC NETs fiberkabler.
Og så går der sikkert ikke mange år, førend gamle telefoner og gamle TV-og internetopkoblinger over coax-kabler udfases.
Læs mere om fibernettet i vores kvarter her:
- www.strandvejskvarteret.dk/nyhed/fibernettet-er-nu-klar-saa-du-kan-bruge-det
- www.strandvejskvarteret.dk/nyhed/fibernet-fra-tdc-centralen-til-min-kaelder
- www.strandvejskvarteret.dk/nyhed/husets-lokalnet-det-indre-internet
Fremtiden for vores coax-kabler
Coax-kablerne til TV og internet samt de gamle telefonkabler sidder typisk uden på bagmuren af vores huse.
Det bliver en fremtidig opgave for foreningen eller husejerne eller YouSee (?) af afklare, hvad der skal ske med disse kabler. Skal de blive siddende eller tages ned hist og her eller tages ned overalt. Vi får se.
Så vidt jeg husker, er det YouSees kabler, så de kan bestemme, hvad der skal ske med dem? Men passer det virkelig?
Log: Artikel oprettet af Søren Borch 4/9-2024.
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel