Vi ligger i København og dermed i HOFORs fjernvarmedistrikt.
HOFOR stiller bestemte (fornuftige) krav til vores anlægs opbygning, så dit anlæg er sikkert opbygget efter HOFORs standard-diagram, jvf følgende beskrivelse.
Diagram over dit fjernvarmeanlæg
HOFORs diagram, som illustrerer vores anlæg:
Hentet diagrammet i større og læsbar opløsning her.
Diagrammet er hentet 26/9-2024 fra HOFORs "Guide til dit fjernvarmeanlæg". Det er et fint illustreret diagram (selv om det er delt på to sider).
Der er også en del gode råd. Heri er også gode råd om "Forstyrrelser og fejlfinding".
Videoen er også god at lære af.
Supplerende noter om enkelte komponenter
I det simple diagram fra HOFOR er de fleste komponenter navngivet og enten forklaret eller nogenlunde selvforklarende.
Nogle komponenter er ikke uddybet og giver ofte problemer i forståelsen. Så vidt Energigruppen har forstået, kan man sige:
4. Returventil=Shuntventil er en termostatstyret ventil, der giver ekstra sikkerhed for afkøling, idet den bremser fjernvarmevandet, hvis andre ventiler står af. Stil den på mindst muligt, ca 2½, men dog således, at du stadig får varme i huset :-). I princippet er den indstillet af installatøren og skal aldrig justeres.
5. Nåleventilen=Omløbsventilen lukkes næsten helt, men efterlades en lille smule åben. I princippet er den indstillet af installatøren og skal aldrig justeres.
11. Differenstrykventil: Den sikrer, at der er en god fordeling af fjernvarmevandstrykket mellem de to varmevekslere, dvs mod radiatorvandssystemet og mod brugsvandssystemet. Usdædvanligt overtryk eller undertryk kan bevirke, at termostatventilerne ikke kan fungere. Differenstrykventilen er indstillet af installatøren og skal aldrig justeres.
Varmtvandsbeholder isf. varmeveksler
Morten Stummann talte med HOFOR umiddelbart før sommerferien 2024, og de tillader stadigvæk ikke gennemstrømningsenheder [til opvarmning af det varme brugsvand. Så vi skal bruge varmtvandsbeholdere]. Problemet er, at der kommer alt for stor belastning af fjernvarmenettet i de perioder, hvor forbruget er størst.
Han spurgte faktisk også om det ville kunne betale sig i forhold til varmetab at opdimensionere fjernvarmenettet, så det kunne trække gennemstrømningsenheder, men den flinke HOFOR-medarbejder forklarede, at den større kapacitet ville føre til meget større varmetab i selve nettet, end det vi har i vores varmtvandsbeholdere i dag, så den løsning de kræver i dag er tilsyneladende også den bedste, set fra det perspektiv.
Varmtvandsbeholderen størrelse er beskrevet i vejledningen om, hvad ordene betyder.
Varmeanlæggets opbygning. Hvad betyder split, to-strenget, indirekte, ....
Det er ikke altid let at forstå HOFORs sprogbrug omkring hele fjernvarmesystemet, inkl varmeanlæggene i vores kældre.
Du kan have stor hjælp af denne vejledning om, hvad ordene betyder.
Log: 26/9-2024: Diagrammet er tilføjet i selv artiklen af Søren Borch, og flere supplerende links. Rettet 2021. Oprettet for længe siden. Dato reguleret af og til for at få den op i toppen af nyhedslistningen
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel