Edvard Grieg A/B, nabo til Berggreensgade

Revideret af Søren Borch | |   Lokalsamfundet og Østerbro

Vi har et godt forhold til vores naboer nord for Berggreensgade. Her er et par gode råd til, hvordan det gode forhold fastholdes.
Disse oplysninger er især relevante for beboere i Berggreensgade nord, der jo vender baghaven og husets bagside over mod Edvard Grieg-boligkomplekset.

Adgang via Edvard Griegs baggård

Når du har brug for fx at få en lille gravemaskine ind i baghaven eller fliser ind/ud af baghaven, så kan det være særdeles nyttigt at have fysisk adgang via Edvard Griegs baggård.
Det kræver selvfølgelig aftale med deres ejendomsinspektør. I skal jo aftale ikke at genere nogen, at passe på deres bede eller skure, at få låst porten op samt at få oplyst maksimal størrelse for jeres håndværkeres lastbil pga portåbningen.
I skal derfor i god tid kontakte inspektøren på hans email, oplyse om hvad og hvornår samt angive kontaktdata på jeres håndværker og jer selv.

Nabo-til-nabo-varsling via Facebook

Når du bygger om, skifter tag, graver haven op, holder stor fest eller på anden måde larmer, så er det god stil at orientere naboerne.
Vi har en fælles Facebook-gruppe, som er effektiv til at orientere beboere i Berggreensgade og  Edvard Griegs Gade:
”Berggreensgade/Edvard Griegs Gade Beboerinfo” www.facebook.com/groups/2600314926710526.
Gruppen er 'lukket', så du skal gå ind på linket og bede om at blive optaget i gruppe. De plejer at ordne det hurtigt.

null

Lidt om A/B Edvard Grieg

Nr. 3-25 på Edvard Griegs Gade er fra 1956. Spændende vinduespartier med ti fag vinduer meget tæt sammen og brystningen er i lodretstillede røde mursten.
Edvard Griegs Gade på Østerbro i København er 230 m lang og går fra Sibeliusgade til H.C Lumbyes Gade / Bellmansgade.
Gaden fik sit navn i 1918 og er en del af Strandvejskvarteret. Den ærer den norske komponist Edvard Grieg (1843-1907).
Kilde: da.wikipedia.org/wiki/Edvard_Griegs_Gade, Wikipedia, 9/12-2023.

Foreningen A/B Edvard Grieg blev stiftet i 1996, hvor man købte ejendommen af Selskabet Tor I/S Kbh Kommune. (Kilde: Ejendomsinspektøren Theis Schramm.)

I bogen ”Husene er kun til låns – Strandvejskvarteret i 125 år” kan man læse lidt supplerende information:
”I 1955 blev ejendommen på Edvard Griegs Gade bag Berggreensgade opført. … Kommunen foreslog, at der skulle være en ’fælles Gaardsplads’ … men det endte med, at der blev opført en mur.” (Kilde: bogen, side 168).

null
Bogen fortæller en masse om historien bag hele det lokalområde, hvor A/B Edvard Grieg og Strandvejskvarteret ligger i dag. Gadenavnenes oprindelse, den landlige idyl, og meget andet. Se mere om bogen på www.strandvejskvarteret.dk/din-forening/bogen-om-kvarteret, og køb evt. bogen i den lokale boghandler på Østerbrogade 200.

Kontakt

A/B Edvard Griegs Gade 3-25 m.fl. Andelsboligforening,
Edvard Griegs Gade 3, st.tv., 2100 København Ø,
Ejendomsinspektør Theis Schramm, 39 27 39 28, inspektor@edvardgrieg.dk.

 

Log: Artikel oprettet 9/12-2023 af Søren Borch

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet