Energigruppen fraskriver sig alt ansvar for råd om energi mm
Energigruppen består af en lille kreds fra vores kvarter af begejstrede husejere, som hver især har gjort egne notater og erfaringer, som gruppen i fællesskab samordner og videregiver. Vi har tilsammen boet i kvarteret i over 100 år. Vi har blandt os håndværkere, ingeniører, arkitekter samt speciallæger, vi er glade amatører med en veludviklet kritisk sans og en sund skepsis, og vi tager sagen alvorligt, for det er vore egne huse – og vores egen pengepung - vi taler om.
Mange af de gode råd er hentet fra officielle websites om at spare energi, og de kan derfor forventes at have en relativt høj grad af troværdighed.
Det er imidlertid vigtigt at sige:
Ansvaret for enhver aktivitet, der direkte eller indirekte gennemføres med inspiration fra Energigruppen, fx via dens spalter i ”Kilden” eller fra gruppens hjemmeside, ligger hos den enkelte husejer. Energigruppen kan under ingen omstændigheder retsligt eller økonomisk påtage sig noget ansvar for de anførte råd og ideer mm.
Derimod tilskynder Energigruppen til:
Med afsæt i de forskellige artikler og vejledninger, der ligger til rådighed på Energigruppens hjemmeside, opfordres den enkelte husejer til at lade sig inspirere, og til at søge yderligere oplysninger hos lokale håndværkere, egne rådgivere og også i en dialog med Energigruppen - hvor en sådan snak skønnes tjenlig.
Energigruppen.
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel