FAQ, spørgeskema for vandprojekt, bl.a. for hjørnehuse

Revideret af Dines Boertmann | |   Vandledninger

FAQ - Ofte  stillede spørgsmål

Som supplement til artiklen "Vandprojekt: Video-vejledning til spørgeskema" får du her nogle gængse spørgsmål og svar:

Hvad skal kunne ses på fotos fra for- og baghave?

Det er terrænet hen til muren, der er vigtigt - ikke døren. Så det er den nedre del af muren - gerne med kældervinduerne som overkant - der skal være mest af i billedet.
Tænk på at dem der evt. skal grave en stikledning ind til muren, skal kunne se hvad der skal graves i, hvad der skal fjernes osv osv     

Hvordan tages billeder ved hjørnehuse?

  • Forhave  venstre/højre tages ude fra gaden - Landskronagade/Kildevældsgade/Berggreensgade
  • Forhave 1. sal - tages mod fortov, Landskronagade/Kildevældsgade/Berggreensgade
  • Baghave venstre/højre forstås som portrummet venstre/højre
  • Baghave 1. sal forstås som portrummet fra 1. sal.
  • Forklaring: Hvis der skal laves en HOFOR-løsning, vil hjørnehusene sandsynligvis få en stikledning ind fra de tre nævnte gader.

Krav til billederne

  • Tag dem i dagslys
  • Tag dem med telefonen på den flade led/bredformat
  • Brug evt. blitz til billedet i kælderen
  • Undgå at der er personer i billedet (der kan genkendes)

Hvad er nemmest?

  • Det er nemmest at besvare skemaet med en smartphone/telefon. Billederne kan tages og lægges på den rigtige plads med det samme.
  • Pc/laptop kan selvfølgelig også bruges, men så skal du have overført fotos til computeren, o.s.v.

Skal jeg bruge WiFi?

  • Det tage kortere tid at aflevere/sende det udfyldte spørgeskema med en WiFi-forbindelse - 15-30 sekunder. Det er også muligt at aflevere via mobildata; det tager bare længere tid.

Kan jeg lave fejl?

  • Alt kan rettes før du trykke “Send”. Du kan slette et foto og lægge et nyt ind, og du kan slette alt og starte forfra ved at trykke på “Ryd formular” nederst i skemaet til højre.
  • Du kan ikke ødelægge noget. Du kan til enhver tid trykke “Ryd formular” og starte forfra. Intet forlader din telefon før du trykker “Send”.

Kan jeg komme til at aflevere ved en fejl?

  • Nej. Skemaet kan ikke sendes før alle de obligatoriske svar et givet, og de obligatoriske fotos er lagt ind.

Kan jeg stoppe midt i skemaet og fortsætte senere?

  • Ja. Hvis du så ikke kan finde det igen, kan du bruge linket, der kaldte skemaet op i første omgang. Du får så fat i skemaet i den tilstand, du forlod det (med mindre du i mellemtiden tømmer din cache eller lign.)

Hvad er “Særlige forhold i baghave eller forhave?

  • Det kan være et stort træ, tæt ved huset i baghaven: skriv “Stort træ”
  • Måske ved du, at der er en nedgravet olietanke i forhaven: skriv “Olietank i forhaven”
  • Der er et stort/flere store træer i forhaven: skriv “Stort træ/store træer”

Kan jeg hjælpe en nabo?

  • Du kan udfylde skemaet for en nabo, der måske ikke har en smartphone eller ikke har en Google-konto/gmail.
  • Du/I kan udfylde skemaet med din telefon, og du kan så vente med at sende det udfyldte skema, til du er hjemme med din egen WiFi.

Kan jeg have flere udfyldte skemaer på min telefon?

  • Nej. Et skema skal være afsendt, og du skal have set meldingen “Dit svar er registreret” på skærmen, før du kan udfylde skemaet for en nabo.

Jeg kan ikke åbne spørgeskemaet

  • Det er sikkert fordi du ikke har en gmail/en Google-konto.
    Det er en bivirkning ved de valg vi har truffet for at gennemføre indsamlingen af fotos på en overkommelig måde.
  • Du kan gratis oprette en gmail, og du kan lade være med nogensinde at bruge den igen.
  • Eller du kan sende en mail til vandprojekt25@gmail.com, og bed om hjælp:
    Skriv i emnefelt: Hjælp til skema.
    Skriv i tekstfeltet: navn, adresse og telefonnummer.

Hvor i kælderen kommer vandet ind?

  • Vandet kommer i dag ind gennem husets bagside. Røret kommer ind 1 - 1,20 meter under overfladeniveauet i haven; enten vandret gennem muren, eller lodret op gennem gulvet, helt tæt på muren. Den typiske indføring - hjørnehuse undtaget - er nogenlunde midtfor på kældermuren, kældergangen fraregnet. Find evt. din vandmåler og følg vandrøret modsat gennemstrømningsretningen. Retningen er normalt markeret med en pil på vandmåleren.
  • Hjørnehusene får typisk vand ind fra portrummet, på den side af trappen/indgangsdøren, der støder op til nabohuset.

Baggrundsmateriale

Se mere under vandprojektets webside.
Bl.a. artiklen "Registrering af for- og baghaver".

 

Log: Tilføjet en FAQ 12/12-2024. Udvidet kraftigt med FAQ-spm/svar 11/12-2024, og samtifig fået ændret titel. Artikel oprettet 11/12-2024 for Dines Boertmann af Søren Borch

 

Kommentarer :

  • user
    Anna-Bertha Heeris Christensen 18-12-2024 kl. 13:31
    Hvad menes der med portrummet?
    • user
      DInes Boertmann 20-12-2024 kl. 14:46
      Der menes det areal man træder ind på, når man går ind gennem porten ved hjørnehusene. Det er også der hvor der er adgang til husets indgangsdør og "trappetårnet".
  • user
    fin egenfeldt 15-12-2024 kl. 12:59
    Jeg kan ikke dawnloade spørgeskemaet på min telefon og kan ikke finde det på min computer. Kan i sende mig en sms med spørgeskema på 29249213 som jeg kan udfylde og vedhæfte de relevante fotos?

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet