Fjernvarme i sommerhalvåret

Revideret af Ole Munck, Energigruppen | |   Energigruppen

I foråret var jeg til kurset "Lær dit fjernvarmeanlæg at kende" på Økomessen arrangeret af 2100.nu, og her fik jeg en lidt bedre forståelse af systemet.

Hovedpunktet er, at (fjernevarme)-vandet skal afkøles mest muligt. Der skal helst være mere end 30 graders forskel på ind-temperatur og ud-temperatur. I energigruppen vil vi hen ad vejen producere en vejledning i, hvordan man bedst justerer sit anlæg, uden at være VVS-kyndig.

Let at skrue op, svært at skrue ned

Jeg lærte bl.a., at vi (mennesker) er gode til at mærke, når der er for koldt - men meget dårligere til at mærke, at der er lidt for varmt. Det betyder, at om efteråret og vinteren går det helt af sig selv med at få skruet op for varmen.

Om foråret, mens man endnu har brug for opvarmning, skal man selv aktivt huske at skrue ned for radiatorvand-temperaturen på sit anlæg. Man skal skrue ned for temperaturen på radiatorvandet i anlægget i kælderen, og ikke bare stille på termostaterne på radiatorerne.

Om sommeren skal man helt lukke for vandets cirkulation i radiatorerne. Sluk for cirkulationspumpen, og hvis anlægget har en "sommerventil", så luk den. Hvis du ikke har en sommerventil, skal du lukke afspærringsventilen lige før varmeveksleren. Det påvirker ikke brugsvandstemperaturen (hvis det gør, er du kommet til at lukke en forkert ventil).

Hent tegninger og brochurer

Du kan se en skematisk tegning af et fjernvarmeanlæg, hvis du går på hjemmesiden Strandvejsskvarteret.dk > Din forening > Energigruppen > Kursus med KE.. Via linket  finder du alle powerpoints fra kurset.

I KE' s lille brochure "Guide til dit fjernvarmeanlæg" er der mere forklaring om dit anlæg. Powerpoints'ene kan ikke rig-tig stå alene, men kræver nogle ord. Du kan enten selv få brochuren fra KE eller hente en hos mig: Ole Munck, Niels W. Gades Gade 1, som har rekvireret nogle stykker fra KE. Du kan også få brochuren "Effektiv afkøling er god økonomi".

Pdf-versioner af KEs pjecer kunne tidligere hentes fra www.ke.dk > Privat > Varme > Pjecer. De kommer også på www.hofor.dk efter at KE er indgået i HOFOR primo 2013.

Klippet fra Kilden 2011/2

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet