Hvis du er opmærksom på problemer i vores gader, så giv et praj direkte til kommunen. Det gælder fx:
- Snerydning mangler
- Gadebelægning med hul
- Vejskilt der er ødelagt eller skævt
- Vejtræ der er beskadiget
- Gadebelysning som er mangelfuld
- Fliser som er knækket og ligger skævt
- Bede der virkelig trænger til en kærlig hånd
- Bil parkeret forkert, fx på delebilernes plads
- Container uden tilladelse (se tilladelser her).
Om 'Giv et praj'
Kommunen skriver på deres webside om Giv et praj:
Du kan give Københavns Kommune et praj, hvis du oplever fejl eller mangler på eller ved byens gader og veje. Dit praj vil blive vurderet af en fagansvarlig hurtigst muligt.
God fornøjelse og tak for dit praj.
Sådan bruger du app'en
Har du en smartphone, er det nemmest og hurtigst for kommunen at løse problemet, hvis du bruger app’en Giv et praj KBH. Hent den på Apples Appstore eller Android-Google Play.
Sådan giver du et praj på websiden
På websiden Giv et praj gør du således:
- Skriv adressen til dit praj i kortets adressefelt udfor pilen, med titlen ’hvor’
- Vælg adressen i listen
- Tjek at prajet er placeret rigtigt på kortet, når det er i orden så tryk på 'godkend'-knappen lige under kortet
- Vælg hvad dit praj omhandler. Først skal du vælge 'Kategori', derefter 'Element' og til sidst 'Emne'. Her er det vigtigt, at du klikker på det ønskede 'Emne' – således at det er markeret med sort – ellers kommer knappen 'Godkend valg' ikke frem nederst i det gråstribede felt. Tryk herefter på knappen 'Godkend valg' for at komme videre.
- Kontroller at informationerne passer, og tryk herefter på knappen 'Indsend praj' nederst i det gråstribede felt.
- Dit praj er nu indsendt. Ønsker du at følge dit praj, kan du modtage dig en mail indeholdende et link til status på dit praj. Følg instrukserne på skærmen for at modtage mailen.
Log: Let revideret 1/2-2022 af Søren Borch. Stærkt revideret 23/3-2018. Oprindeligt oprettet 09/07-2010.
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel