Gulvvarme. Fordele, ulemper, gode råd

Revideret af Søren Borch, Bgg 50 og Svend Friis, KVG 33 | |   Energiråd

Statistikken for vandbåret gulvvarme i vores huse viser (når vi lægger arealerne sammen for alle etagerne):

  • >=20 m2: 20% har meget gulvvarme   
  •  1-19 m2: 35% har lidt gulvvarme
  •       0 m2: 45% har ingen gulvvarme.

Fordele:

  • Man slipper for radiatorer, hvilket er en fordel i forbindelse med placering af møbler
  • Lune gulve giver en højere komfort og en behageligere varmefordeling
  • Gulvvarme gør det lettere at sikre en god afkøling af fjernvarmevandet
  • Nogle holder en lavere rumtemperatur med gulvvarme end med radiatorvarme, hvor rumtemperaturen sættes højere for at få en ønsket varme om fødderne
  • Det giver varme ved gulvet og kølighed under loftet (fordel for folk med kolde fødder :-).

Ulemper:

  • Reagerer langsomt på regulering. Det gælder især vandbåren gulvvarme støbt ned i beton (typisk i badeværelser), men nok i mindre grad en række trægulvsystemer
  • Forsinkelsen gør det sværere at udnytte ”gratis” varme som solindfald eller varmen fra mange personer i et rum
  • Kræver mere kapacitet i cirkulationspumpen (mere vand og mere modstand?)
  • Det er ikke usædvanligt, at installering af gulvvarme øger varmeforbruget med helt op til 30%. Det skyldes som regel, at varmen er tændt en større del af året, fordi det er rart med lune gulve. Det kan også skyldes utilstrækkelig isolering under gulvvarmeinstallationen
  • For nogle lægger den behagelige fordeling af varmen op til højere gennemsnitstemperaturer end i boliger med almindelige radiatorer
  • Det giver varme ved gulvet og kølighed under loftet (ulempe for folk med varme fødder :-)
  • Gulvvarmen kan være svær at indstille tilpas i forår og efterår, hvor temperaturen udendørs svinger meget. Det kan være en god idé at supplere med en radiator
  • Der er større risiko (end ved radiatorer med synlig rørføring) for skjulte fugt- og udsivningsskader (efter sigende dog kun en lille risiko)
  • Gulvvarme er dyrere at installere
  • Gulvvarme er dyrere at reparere, hvis der opstår skader.

Gode råd:

  • Vandbåren gulvvarme er billigere end elbaseret gulvvarme. I dag installeres der kun elbaseret gulvvarme ved begrænsede renoveringsprojekter, for eksempel badeværelser. I nybyggeri installeres der stort set altid vandbåren gulvvarme
  • Vælg en A-mærket cirkulationspumpe, der har et lavt energiforbrug
  • Overfladetemperaturen bør være 3 til 5ºC højere end rummets temperatur
  • Natsænkning ol: Se link nedenfor
  • Husk altid at slukke for gulvvarmen om sommeren
  • Indstil og styr rumtemperaturen separat for hvert rum.

Kilder og Links:

Fordele, ulemper og gode råd delvist hentet fra www.seas-nve.dk/ og fra hillerodforsyning.dk

 

Artiklen er oprindeligt lavet 3-3-2013.

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet