Havedag 9. april 2016, og nyt fra Havegruppen

|   Haveklubben

Frivillige til hjælp med havevedligeholdelse hos vore ældre naboer   

Tid: Lørdag den 9. april 2016 kl. 10:00. 
Sted: Vi mødes på Torvet.  

Vi ved, at ikke alle naboer kan klare at vedligeholde deres haver. Haveklubben vil meget gerne hjælpe dem, der mest trænger til hjælp med haveforårsrengøring. Vi vil derfor invitere frivillige til sammen med os at gøre dette. Alt hvad der er brug for, er et par gode havehandsker og hjertet på det rette sted.

Kontakt os venligst på Haveklub@gmail.com, hvis du har brug for havehjælp, eller hvis du kender til nogen, som har brug for hjælp, eller hvis du vil deltage.

Tusind tak fra Haveklubben efter generalforsamlingen

Kære naboer og venner, tak for jeres dejlige støtte til vores initiativer for kvarteret med jeres enstemmige støtte ved generalforsamlingen. Vi arbejder med glæde henimod at se vores kvarter udvikle sig til at blive enestående og smukt.

Børneblomsterkasser

Vi har været så heldige at finde en mulig løsning på at introducere børnene i kvarteret til havearbejde. Haveklubben planlægger at købe nogle få, engelske børneblomsterkasser, kaldet VegTrugs, for at prøve dem af. Disse miljøvenlige blomsterkasser er med en højde på kun 63 cm fremstillet til brug for børn. Vi vil spørge to-tre gader i kvarteret, om de vil stille plads til rådighed til dem. Vi håber, at I er lige så begejstrede som vi for disse fikse små havecentre.

Fremtidige planer

Har du en vision for vores kvarters fremtoning? Hvis ja, så vil vi opfordre dig til at komme til et at vores møder. Vi mødes sædvanligvis en søndag eftermiddag kl. 16, og skulle mødet trække lidt ud, så kunne en lille eftermiddagscocktail sagtens komme på tale. Vores havevision er langsigtet, så alle forslag, deltagelse i møder og andre kreative bidrag påskønnes meget. Haveklubben er en uformel, morsom og afslappet gruppe, hvor du kan møde naboer med interesse for kvarterets haver, og du behøver ikke at være haveekspert for være med. Man kan komme og gå, som man ønsker og har tid til.

Kontakt os

Kontakt os venligst på Haveklub@gmail.com, hvis du ønsker at få besked om datoer og tider for vores møder.

Klippet og redigeret fra Kilden 2016/1, side 8.
Skrevet af Kirsten Bruus, på vegne af Haveklubben. Redigeret til websitet af webadministratoren.

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet