Mange af de tilbageværende smedejernshegn i kvarteret er af historisk betydning. De blev produceret af B&W’s arbejdere i forbindelse med kvarterets tilblivelse, men saltning mv. har angrebet dem i et sådant omfang, at de stille og roligt forsvinder.
Derfor blev det på 2014-generalforsamlingen besluttet at oprette et "Hegnslegat", så husejere kan søge om tilskud til at restaurere denne type hegn.
Der er i alt afsat 20.000 kr. Ejere af de gamle B&W hegn, som ønsker at restaurere hegnene, vil kunne søge et tilskud på indtil 10.000 kr. pr. hegn til restaureringe. Der kan maksimalt opnås dækning af 50 pct. af de samlede udgifter, og det er en forudsætning for støtte, at man har søgt og fået eventuelt tilsagn, inden arbejdet sættes i gang. Bestyrelsen vurderer, om der kan ydes støtte iht. den enkelte ansøgning.
Ansøgninger sendes til bestyrelsen bestyrelsen@strandvejskvarteret.dk .
Læs mere om hegnene i artiklen en artikel i Kilden 2014(4)
(dette link er pt. dødt) www.strandvejskvarteret.dk/102/article/957/272/
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel