Dette er en bearbejdet version af den hidtidige strategi for kvarterets hjemmeside.
Overordnet mål
Vores overordnede mål er at bidrage med:
- Et informationsmedium for kvarterets beboere, de 393 husejermedlemmer og bestyrelsen.
- Nyttig information med fokus på vores kvarters interesser og behov.
- Styrkelse af kvarterets demokrati ved at støtte en informeret debat.
Nyttig information definerer vi som oplysning, der er sand, relevant og forståelig for brugerne.
Vi bruger mindre tid på æstetik, billeder, underholdning, personlige historier eller hyggesnak, da alt det bliver bedre dækket kvarterets af Facebook-gruppe og i vores blad Kilden.
Vi satser også på andre delmål, fx:
- Gøre kvarteret synligt udadtil, herunder for potentielle huskøbere
- Kombinere det moderne og det traditionelle i kvarteret
- Skabe nærhed og identitet i vores boligkvarter.
Hjemmesidens indhold
Det er her, du finder relevante oplysninger om generalforsamlinger, bestyrelsens arbejde, hvad du må ændre i dit hus, hvordan du renser din brønd, hvornår der er storskrald, hvad du kan plante i din have, og hvornår vi mødes til nytårskur og fastelavn mmm.
Hjemmesiden er ’foreningens A4-mapper’, hvor man kan finde såvel helt aktuelle som historiske dokumenter.
Nyhedsbrevet
Hjemmesidens redaktion udsender nyhedsbreve 4-8 gange pr år.
Med nyhedsbrevene 'pushes' aktuelle nyheder til abonnenterne på nyhedsbrevet.
Man kan tilmelde sig som abonnent, ændre mailadresse eller framelde sig på siden 'Alle nyhedsbreve'.
Samarbejde med Kilden og Facebook-gruppen
Redaktionerne for kvarterets Hjemmeside, bladet Kilden og Facebook-gruppen samarbejder i vores Kommunikationsgruppe.
Hjemmesidens styrke:
- Indlæg og oplysninger kan offentliggøres på hjemmesiden med minutters varsel (modsat Kilden, som udkommer med måneders mellemrum).
- Informationen fortsætter med at være tilgængelig på en systematisk måde længe efter offentliggørelsen (modsat på Facebook).
- Man kan til enhver tid via den indbyggede Kalender finde oplysninger om tid dog sted for fælles arrangementer.
Kildens styrke:
- God til uddybende historier og interviews.
- Uddeles fysisk til alle huse, altså også til de beboere, som ikke er på Facebook eller følger vores hjemmeside.
Facebook-gruppens styrke:
- God til beboerdebat, efterlysninger af dyr og cykler, køb og salg mm.
- Kan også bruges til at informere om vigtige nyheder på hjemmesiden og i Kilden.
Webredaktionens løbende opgaver
Webredaktionens medlemmer fremgår af webredaktionens webside.
Vi gør bl.a. følgende:
- Formidler information for arbejdsgrupper og bestyrelse
- Hjælper gerne andre med at få relevante indlæg ind på hjemmesiden
- Udsender nyhedsbreve
- Udveksler erfaring med de andre byggeforeningskvarterers webredaktioner
- Tester links, fjerner spam, løser tekniske fejl
- Samarbejder med webhotellets folk: Sikrer Backup, udvikler brugergrænsefladen mm.
Alle kan bidrage
Alle i kvarteret er velkomne til at bidrage med indhold til hjemmesiden:
- Kommentarer: Skriv dine supplerende kommentarer til eksisterende artikler.
- Artikler i form af 'Nyheder': Du er meget velkommen til at sende artikler og analyser til webredaktionen.
Juridisk status
Vi bestræber os på at være et uafhængigt medium i samspil med foreningen, bestyrelsen, husejerne og andre beboere. Hjemmesiden administreres og redigeres af frivillige beboere, og webredaktionen agerer formelt uafhængigt af bestyrelsen og foreningen .
Foreningen og bestyrelsen har dog i sidste ende lidt hånd i hanke med hjemmesiden. Foreningen ejer domænenavnene (strandvejskvarteret.dk og komponistkvarteret.dk), og foreningen har også kontrakten med og betalingen til webhotellet.
Hjemmesidens kvalitet, og ultimativt dens overlevelse, afhænger i høj grad af frivillige beboeres indsats. Lad os håbe, at det fortsat kan fungere i fremtiden.
Hjemmesidens historie
2021: Hjemmesiden blev flyttet til en ny version af Typo3 CMS-platformen, så den blev mere moderne og især mere brugervenlig på mobiltelefoner og tablets. Vi konverterede tirsdag den 7/9-2021. Redaktionen var op til konverteringen blevet udvidet til at bestå af Søren Borch, Bente Elkjær og Gorm Rye-Andersen. Statusrapporter mm kan ses under Din forening > Webredaktionen samt i indkaldelser til generalforsamlinger, i Kilden og på Facebook-gruppen.
2009-2021: Søren Borch overtog igen opgaven som webredaktør og videreudviklede hjemmesiden baseret på Typo3 CMS-platformen mhp på at få mere fyldig og nyttig information. Det med aktive brugerindlæg var ikke blevet en levende drivkraft, og de tiltænkte lystbetonede indlæg gled efterhånden over på vores Facebook-gruppe, som var mere egnet til det formål. Statusrapporter mm kan ses under Din forening > Webredaktionen samt i indkaldelser til generalforsamlinger, i Kilden og på Facebook-gruppen.
2006-2009: En ny hjemmeside blev udviklet baseret på platformen Typo3 CMS vha firmaet t3cms. Per Munch, Matilde Kierulff, Esben Fjord og Niels Jespersen fik et nyt website i gang august 2006, jvf Kilden maj 2006 side 4-5, Kilden julen 2006 side 15 og Kilden februar 2007 side 6-7.
2003-ca 2005: Hjemmesiden blev nyudviklet i den sidste del af 2002 og officielt sat i verden den 1.1.2003 i en version baseret på PostNuke (shareware-skal) og mysql (shareware-database). Den blev udviklet af Søren Borch med stor hjælp af især Lars Bølle, som ikke boede i kvarteret, men som i bedste web-ånd på uegennyttig vis ydede råd og dåd. Hjemmesiden er forhåndsomtalt i Kilden december 2002, og yderligere omtalt i Kilden februar 2004 side 27-29 med 2003-årsberetning. I januar havde vi en afstemning (Kilden, 2004, nr 1, s. 13) "Website i husejerforeningen, skal / skal ikke?" hvilket gav 100,00% for, at vi skulle have en hjemmeside. Der foreligger en 2004-årsberetning for hjemmesiden. Omtalt i Kilden maj 2005. Søren overlod hjemmesidens videreførelse til bestyrelsen, da han rejste til et job i Mellemamerika fra efteråret 2005 til sommeren 2009.
2000-2002: www.strandvejskvarteret.dk startet af Nina Boertmann og Per Munch ca sept. 2001, jvf Kilden nr. 4, 2001. Bestyrelsen i gang med at etablere hjemmesiden jvf Kilden nr 1, febr,2001. Jan Væver spillede en rolle for start af vores første hjemmeside med stor hjælp fra sin ven Lars Bølle. Vi købte domænenavnet strandvejskvarteret.dk i 2000, jvf Kilden 2000 nummer 3, juni (på et tidspunkt købte vi også domænenavnet komponistkvarteret.dk).
Bredbåndsnettet
Pr sept 2001 vil de tre potentielle leverandører af bredbåndspakker ikke længere give tilbud, da de ikke mener, at det er rentabelt i et kvarter som vores. Vi afventer tilbud fra TDC. Indtil da klarer hvert hus sig selv over det klassiske telefonnet.
Bredbåndsnettet i Strandvejskvarteret blev diskuteret i 2000 og 2001. Dækkede telefon, TV, Internet. Arbejdsgruppe blev nedsat på GF febr 2001, jvf Kilden nr 2, 2001, bagsiden.,
Log: Tilrettet 3/5-2022 med info fra Kilden. Suppl. rettelser ifm læsning af gamle numre af Kilden 23/1-2022. Smårettelser 12/1-2022. Detaljer tilføjet 4/1-2022. Layout rettet 30/9-2021. Indlagt 21/9-2021 af Søren Borch
Kommentarer :
Ifølge Verdens-tv, udenlandske tv-udsendelser med dansk tekstning, er en d påel af grundpakken som adgang til vi har via foreningen. Dog er den franske 'arte' ikke mulig at finde på mulighederne selv om den er med i Verdens-tv's liste. Det må bero på en fejl fra leverandøren YouSee?
Forklaring udbedes.
Venligst
Bent Hansen
Hjemmesidens redaktion har intet med YouSee at gøre.