Husets lokalnet: Hvordan kan man etablere "det indre internet"

Revideret af Søren Borch | |   TV, Post, El, Vand, Varme, Gas, Bredbånd, YouSee

Her forklarer jeg, hvordan du inde i dit hus kan etablere en forbindelse til det fiberkabel, som TDC Net har ført ind i din kælder ude fra gaden i løbet af 2024.

Skal du overhovedet udnytte fiberforbindelsen?

Hvis din nuværende løsning virker, så virker den! Så behold den. Eller med en kendt talemåde: "If it ain’t broke, don’t fix it".
Altså, hvis din nuværende internetforbindelse virker tilfredsstillende, og du ikke synes, at den er unødigt dyr, så vil du med en ny løsning bare opleve, at den også er tilfredsstillende :-)

Hvis du imidlertid vil have noget nyt, så læs videre her.
Der findes forskellige bredbåndsløsninger:
•    Fastnet bredbånd: En del af os har nok en YouSee bredbåndsløsning over Coax-kablet eller kabel-TV-forbindelsen. Den er fast installeret i huset.
•    Mobilt bredbånd: En del af os har nok en separat mobil bredbåndsrouter med sit eget SIM-kort. Den kan du tage med i sommerhuset ol.
•    Mobiltelefon: Denne internettilgang er for så vidt blot et ”Mobilt bredbånd” indbygget i en mobiltelefon. Det kan du tage med overalt. Du kan ofte også dele internetforbindelsen trådløst med andre brugere.
•    Fiberbredbånd. Det er den nye mulighed hos os i Strandvejskvarteret. Tænk på det som et ”Fastnet bredbånd”, blot hurtigere og mere stabilt.
Du kan hos Forbrugerrådet se en gennemgang af fordele og ulemper ved henh. fastnet bredbånd, fiberbredbånd og mobilt bredbånd.
I nærværende artikel ser jeg kun på løsningen med ”Fiberbredbånd”.

TDC Nets fibernet slutter her

Når fibernettet fra omverden er etableret hos dig fra TDC Nets side, så har du nede i kælderen fået opsat en hvid ”fiberboks”. Det er den boks, som kaldes Fiberkabelafslutningspunkt, Fiber-CAP, fKAP, Fiber-KAP eller Dåse-2 i artiklen "Fibernet fra TDC-centralen til min kælder" på Strandvejskvarterets hjemmeside.
null
Dåse-2 = Fiberkabelafslutningspunkt fra TDC Net

Det interne wifi starter her

Hvis man vil bruge TDC Nets fibernet, må man herfra sørge for kobling til computere, mobiltelefoner mmm rundt om i huset. Det er denne kobling, som vi forklarer i det følgende.
Du skal indgå en aftale med en indholdsleverandør, dvs en ISP (Internet Service Provider), som du betaler for at levere indhold.

ISP'en vil så åbne dit fiberkabel, så det har hul igennem til internettet. Og ISP'en vil også give dig en ONT-dåse og en router. De kan enten sende dig en ONT og en router, som du så selv samler, eller de kan komme og installere dem for dig. Læs evt mere om ONT og dit fiberkabel i artiklen "Fibernet fra TDC-centralen til min kælder".

 null
Eksempel på en ONT  

null
Eksempel på en router

 

Der er herefter flere metoder for dig til at koble din PC, mobiltelefon, tablet, TV eller andre enheder på internettet. Under alle omstændigheder via routeren.

Fra routeren til min PC, TV, tablet osv

Her er så nogle principielle alternativer for at komme videre fra routeren, så du får glæde af det hele.

Direkte tilkobling

Internettet er som sådan tilgængeligt allerede her fra routeren i kælderen, da man i princippet kan tilslutte sin computer til dennes gule stik. Det kræver, at ens computer har tilsvarende RJ45 stik, og at man vil sidde i kælderen, eller at man kan leve med løse RJ45-netværkskabler frem til arbejdspladserne oppe på etagerne.

null
Eksempel på et RJ45-stik

I praksis vil man nok sjældent tilslutte sig på denne måde, idet de fleste brugere ønsker, at internettet er tilgængeligt på praktisk vis på alle etager i huset.

Kablet forbindelse

“Cable always beats wireless”, som man siger. Kablet forbindelse er alt andet lige den type forbindelse, der er hurtigst og mest stabil, idet der er uafbrudt elektrisk forbindelse fra computeren tilbage til de gule stik i routeren. Problemet er imidlertid, at dette selvsagt betyder, at der skal føres kabler fra routeren til RJ45-udtag i de værelser i huset, hvor man ønsker at tilslutte computeren. Medmindre man selv er udlært elektriker eller er ganske fingernem, vil det normalt være en opgave for en professionel elektriker.

Der er forskellige kategorier netværkskabler. Man kan fx vælge et netværkskabel Cat6 med 1m eller 15m kabel. Man skal forsøge at vælge den mest velegnede; se evt. oplysende artikler på nettet, f.eks. www.avxperten.dk/blog/cat5-eller-cat6/.

Under alle omstændigheder vil kablet forbindelse være den dyreste at etablere.

Forbindelse via el-nettet

Et alternativ til den normale kablede forbindelse er at benytte 240V-el-kablerne i huset som kabling til at forbinde computeren til fiberboksen. De almindelige el-kabler kan altså føre strøm til lamper og komfur samtidig med, at de fører lavstrøms internetsignaler til computerne.

Man køber 2 eller flere konverterbokse. De indeholder hver et 240 V stik og en RJ45 udgang. Reelt indeholde de et 240 V “gennemgangsstik”, så man fortsat kan benytte stikket i væggen som normalt.
null     
Én konverterboks sættes i en stikkontakt i nærheden af fiberboksen og forbindes til denne med et RJ45 kabel, mens en anden kan placeres i et værelse, hvor man ønsker den. I værelset forbindes RJ45 udgangen til computeren, og så er man på nettet.

Der skal medregnes et relativt stort tab undervejs, så hvis man har 1.000 Mbps ud af routeren, kan man opleve kun at have f.eks. 100 Mbps eller mindre igennem el-nettet. Desuden er tabet undervejs (og funktionen i det hele taget) afhængig af kvalitet og alder på el-nettet.

Almindelig wifi

En klassisk måde at få adgang til internettet er ved at etablere et wifi-netværk, hvor nettet tilgås via radiobølger. Når man laver en aftale med en udbyder (YouSee, Fastspeed eller lign.), får man typisk en wifi indbygget i routeren. Og så kobler man sine enheder trådløst til denne wifi, og "man er på".

Problemet er imidlertid, at signalet svækkes alvorligt, når man bevæger sig væk for wifi-routeren. Hvis man således har wifi-routeren i kælderen, vil signalet typisk være meget svagt eller helt væk på 2.sal eller under taget. Svækkelsen skyldes dels, at radiosignalet skal gennem mange lag “bygning”, og dels, at der er naboer, der også har wifi, hvilket kan svække/forvirre dit wifi signalet.

Booster/repeater

Der findes en række wifi “boostere” og “repeatere” på markedet, som kan forstærke wifi-signalet på forskellig vis for at sikre bedre dækning. De placeres fx på hver deres etage.

null
Eksempel på en wifi-repeater eller -forstærker

Effekten af dem kan være ok, men der er et nævneværdigt signaltab. Hver buster/forstærker laver sit eget wifi baseret på signalet fra router-wifi’en.

Mesh-net

For at reducere svækkelse af signalet, kan man anskaffe sig et “mesh-net”. Det består af 2, 3 eller flere enheder, som kan kommunikere effektivt og trådløst med hinanden. Man tilslutter “masterenheden" til et af de gule stik i routeren og placerer herefter de øvrige mesh-enheder rundt om i huset, eksempelvis én på hver etage. Enhederne vil nu tilsammen danne ét samlet wifi-net med samme wifi-navn og samme brugere/passwords.

null
Eksempel på et par mesh nodes

Et mesh-net vil dog også have et signaltab undervejs, men det er typisk på et beskedent niveau.

Hvad har jeg selv valgt?

Mange familier i kvarteret har nok nogle behov, der minder om mine mht. bredbåndsforbindelse til internettet.
Jeg har derfor struktureret mine egne analyser, så andre beboere forhåbentlig kan bruge dem.
Jeg uploader snart en artikel på vores hjemmeside med mit valg og lægger så et link herfra dertil.

 

Log: Lidt finpudsning 7/11-2024. Væsentlige tilføjelser 5/11-2024 af Søren Borch. Væsentlige rettelser 1/11-2024. Smårettet og lagt på forsiden den 6/7´-2024. Artikel oprettet 13/6-2024 af Søren Borch med oprindelig inspiration fra Ulrik Balslev.

Kommentarer :

  • user
    bente lindum jensen 13-07-2024 kl. 09:41
    Hejsa- naboer. Jeg havde besøg af TDC -tekniker ( 25 år i TDC) i foråret for at få hjælp til at om- kode programmer på min fladskærm. Han rystede på hovedet af nedgravning af fibernet i vores kvarter og han sagde at alle har trådløs netværk i dag. Han mente at foreningen har købt et gammelt system. Jeg har haft internet i huset i 25 år og har aldrig haft problemer. Haft hjemmeside ca. 20 år. Vi har været flere beboere i huset og til tider mange internetbrugere. Datter, kæreste ( gamer) og lejer. Med venlig hilsen Bente
    • user
      bente lindum jensen 13-07-2024 kl. 09:46
      jeg har kun sjældent oplevet problemer med netadgang
  • user
    Lotte Holm 11-07-2024 kl. 22:36
    Tak for virkelig god information. Kan du sige lidt om hvordan man etablerer et mesh net? Hvilken sagkundskab eller hvilke firmaer kan man henvende sig til?

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet