Hvem skal vedligeholde elnettets dele

Revideret af Søren Borch | |   TV, Post, El, Vand, Varme, Gas, Bredbånd, YouSee

For jer, der gerne vil nørde lidt i detaljerne bag, hvem der har ansvar for de forskellige dele af vores elnet, er der her en redegørelse, som også fortæller lidt om den historiske udvikling.

1. Radius

Hvem ejer Radius Elnet A/S

Radius Elnet A/S er et selskab i Andel-koncernen, der er en ledende energi- og fibernetkoncern og et andelsselskab. Andel optræder på markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren – herunder Cerius og Radius elnet, Clever, Energi Danmark, Fibia og Andel Energi. Se mere på  radiuselnet.dk/om-elnettet/.

Andel er ejet af ca. 400.000 sjællandske andelshavere i form af private husstande og virksomheder i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne.

Radius Elnets bestyrelse har 9 medlemmer, hvoraf 3 er forbrugervalgte.

Radius ejer og driver sit elnet

Radius driver og ejer det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. Radius ejer kablerne i jorden, transformerstationerne, kabeltavlerne og de elmålere, der opgør kundernes elforbrug, og det er Radius, der har ansvaret for, at deres kunder får strøm i huset hver dag.

Radius har intet med salg af el (strømmen) at gøre. De beskæftiger sig udelukkende med drift og vedligehold af elnettet og distribution af den strøm, deres kunder køber hos kundernes respektive elleverandører.

2. Strandvejskvarteret

Husejerforeningen har ejerskab og vedligeholdelsespligt til fællesanlægget

Ejerskabet af og vedligeholdelsespligten til husejerforeningens fællesanlæg fremgår af foreningens aktuelle vedtægter (tidligere kaldt ”lovene”):
§1, Stk 3: ”Foreningen skal således blandt andet sørge for etablering, modernisering, vedligeholdelse og drift af fællesarealer, fælles gader og fælles ledningsnet m.v., samt i øvrigt varetage andre af medlemmernes fælles interesser, efter generalforsamlingens beslutning.”

Den historiske baggrund

Det har været lidt af et detektivarbejde at få styr på historikken bag denne konklusion. Jeg vil her overlade læserne til delresultaterne i arbejdet:

Håndbog for Husejere, 1995:
Allerede af håndbogens papirudgave fra 1995 fremgår det, at "Husejerforeningen har den fulde vedligeholdelsespligt af såvel hovedbly som forsyningsnet efter dette.” Ejerskabet nævnes ikke.

Ekstraordinær-GF 1993:
Af referatet fra den ekstraordinære generalforsamling i marts 1993 fremgår det, at man her besluttede at flytte ejendomsretten fra husejerne til husejerforeningen. Man besluttede at ændre følgende i lovene: ”- en tilføjelse, punkt f, til §2: punkt f: Reparation af hovedsikringskassen og el-stikledningerne.”
Af lovene på det tidspunkt fremgik det allerede: ”Lovenes §2: Foreningens formål søges opnået gennem fælles anlæg, abonnementer og andre fælles aftaler. Foreningens afholder således udgifter til: (…) f. Anlæg og drift af fællesantenneanlæg (…).” Så jeg tolker det således, at det fælles el-anlæg herefter ejedes og vedligeholdtes af husejerforeningen, mens det tidligere ejedes af husejerne individuelt.

GF-1993:
I indkaldelsen til GF-1993 er der et forslag ”4. Forslag til lovændring. (Vedr el-stikledninger og indskud (gebyr)). Om dette punkt anføres bl.a. ”Bestyrelsen foreslår derfor, at lovenes §2 ændres med: Reparation af hovedsikringskassen og el-stikledninger.”
Det er pt ikke lykkedes mig af finde referatet fra GF-1993, men referatet fra x-GF-1993 indebærer, at den ordinære GF-1993 havde vedtaget forslaget og sendt det til bekræftelse på en ekstra GF.

Tidligere ejede husejerne fællesanlægget

GF-1992:
Der var en interessant debat på den ordinære GF i 1992 under punktet ”ad 4) Forslag om foreningens overtagelse af stikledningerne". Heraf fremgår af referatet fra den ordinære generalforsamling i februar 1992, at det tilsyneladende er de enkelte husejere i en forbrugsenhed, der i fællesskab – måske som et lav? - ejer deres ene hovedbly og tilknyttede ledningsføring frem til elmålerne.
Der står:
(…) ”bestyrelsens forslag (…) indebar en lovændring (…). Såfremt GF 1992 vedtog forslaget, ville dette foreligge til næste GF.”
(…) ”at bestyrelsen (…) af foreningen sidste år var blevet opmærksom på at el-stikledningerne fra ’sikringsskabene’ til den enkelte forbruger ikke – som antaget af mange – tilhørte belysningsvæsenet, men den enkelte husejer – sædvanligvis sammen med et varierende antal ’naboer’, der alle bli’r forsynet fra samme ’skab’”.
(…) hvis foreningen skal overtage ansvaret for stikledningerne, (…) at dette snarere er en fællesforsikring på linie med det fælles ansvar for kloakkerne, hovedvandledningerne m.v.”
(…) "Ved den følgende vejledende afstemning var der enstemmighed for forslaget, (…)”.

Nogle hovedbly er blevet erstattet af Radius-kabelskabe

Det fortaber sig pt lidt i tågerne, hvordan nogle af hovedblyene er blevet erstattet af kabelskabe fra Radius. Men per 2024 er cirka halvdelen af hovedblyene udskiftet til Radius-kabelskabe på Radius’ regning.
Her må man antage, at Radius har ejendomsret og vedligeholdelsespligt til deres kabelskabe. Desuden har Radius måske ejendomsret og vedligeholdelsespligt til deres kabler frem til sammenkoblingen med fællesanlæggets kabler på spidsloftet, hvor husejerforeningen formodentlig har bevaret vedligeholdelsespligten.
De erstattede og afkoblede hovedblys skæbne er ikke endeligt afklaret.


Log: 18/9-2024 artikel oprettet af Søren Borch med inspiration fra Dines Boertmann.

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet