Kære husejere og beboere i Strandvejskvarteret
Bestyrelsen indkalder hermed til:
informationsmøde om kvarterets vandforsyning,
torsdag den 14. september klokken 19.00 2023
i salen i Kulturcenter Kildevæld, Bellmansgade 5 C.
Bestyrelsen har bestilt et notat fra det rådgivende ingeniørfirma Gaihede A/S der redegør for forskellige muligheder for udskiftning af de gamle vandrør, der via baghaverne forsyner de enkelte huse.
På mødet vil notatet blive fremlagt, og der kan stilles spørgsmål til vores rådgiver og til bestyrelsen.
Notatet kan hentes her på hjemmesiden.
Notatet er ikke et beslutningsgrundlag; elementer som miljøforhold/eventuel deponering, juridiske vinkler, uforudsete omkostninger, prisstigninger over tid og hele finansieringen skal der redegøres nærmere for i et oplæg til en generalforsamling.
Formålet med notatet og informationsmødet er at styre diskussionen og overvejelserne i foreningen ind i stadig mere konkrete baner, og give bestyrelsen indikationer på, hvordan arbejdet skal fokuseres.
Det er vigtigt på forhånd at understrege, at der ikke vil blive taget nogen form for beslutninger på informationsmødet. En beslutning om udskiftning af vandledningerne, hvordan det i givet fald skal gøres og hvordan det finansieres kan alene træffes af en generalforsamling.
Det skal også understreges at bestyrelsen ikke stiller til informationsmødet med anbefalinger. Til gengæld stiller vi med den konstatering, at vandledningernes alder og tilstand taler for at noget skal gøres.
Vel mødt den 14. september i det lokale kulturcenter, Kulturcenter Kildevæld.
Log: Artiklen indlagt 16/8-2023 af Søren Borch for Dines Boertmann.
Kommentarer :