Kvarteret fremstår som en lille moderne landsby midt i storbyen med legegader, harmoniske huse i menneskestørrelse, reguleret trafik, fællesskab mellem naboer.
Oprindeligt var husene lavet til tre familier. I dag er der mange énfamilieshuse.
Kvarteret ligger på det ydre Østerbro tæt ved Svanemøllen S-togsstation:
Da kvarteret blev bygget omkring 1900, startede Strandvejen allerede ved Trianglen, så vores huse lå tæt ved den daværende Strandvej. Deraf navnet "Strandvejskvarteret".
Senere blev den inderste del af Strandvejen omdøbt til ”Østerbrogade”, og Strandvejen begynder nu først efter Svanemøllen.
Husene blev bygget i årene 1893-1903 og ligger smukt omkring et centralt torv:
Husejerforeningen Strandvejskvarteret omfatter alle husejere i kvarteret. Foreningen tegnes af bestyrelsen. Det er en traditionsrig forening med følgende gamle logo:
Nedenfor er der et billede af Strandvejskvarteret "set fra solen".
Log: Artiklen blev oprettet før 2006.
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel