Møde for klyngerepræsentanter den 29. april 2019

Revideret af Benditte Skyhøj Olsen | |   Affaldsgruppen

Tilbagemelding fra kommunen efter mødet:   

Kort info fra informationsmødet for klyngerepræsentanter - afholdt den 29. april 2019. 

Der mødte ca. 50 klyngerepræsentanter op til mødet, hvilket var et rigtig flot fremmøde. 
Elisabeth fra kommunen indledte med en opsamling på – og status for projektet med forsøgsordningen. 
1) Der er modtaget svar fra knap 60 klynger ud af de 88 klynger.
Så vi glæder os meget til at høre fra de sidste 30 klynger.

2) Affaldsbeholderne er bestilt – men datoen for levering og omdeling kendes endnu ikke.
Forhåbentligt om ca. 1 måned. Herefter skal levering planlægges og udføres – så forsøget kan komme i gang inden sommerferien.

3) Alle ”gamle” papirbeholdere og nogle få plast/metalbeholdere vil blive hjemtaget
– så alle får en ny beholder.

4) Hvad er det egentligt, at der forventes af klynge-repræsentanterne?
Det er klyngerepræsentantens opgave at være ambassadører
– at være med til at motivere, og at holde øje – og huske at hjælpe hinanden i klyngen.
At være opmærksom på, om fordelingen af plast fungerer, 
At tjekke om beholderen bliver tømt, at den ikke bliver flyttet rundt af skraldemanden – og hvis, så at køre beholderen tilbage på rette plads.
Tjekke at beholderen fungerer - og ikke er gået i stykker. Hvis den gå i stykker, at sørge for, at det bliver indberettet med det samme (Nem Affaldsservice).

Herefter var der spørgsmål fra salen. Her er nogle få udvalgte spørgsmål/svar:

Kan man få en mindre beholder til papir?
Nej, man kan ikke ændre størrelsen på beholderne, fx bede om en mindre beholder til papir.
Måske når forsøget har kørt i et godt langt stykke tid. Det vil blive evalueret. 

Kan man ikke også få delebeholder til pap?
Nej, pap er ikke en del af forsøget. Det er kun papir, plast og metal, som er de obligatoriske ordninger. Men man kan individuelt melde sig til pap-ordningen, som er en frivillig ordning, hvor det leveres en 240 liter beholder til småt pap. Pap indsamles ikke i beholdere der er mindre.
Man kan/skal dog altid frasortere pap. Det kan afleveres på genbrugsstationen og storskrald.

Hvad må egentlig komme i beholderen til plast – og hvor rent skal det være?
Gå ind på kk.dk/affald – der kan du læse meget mere om regler, sortering og anden vigtig info om plast - og for alle de andre ordninger – herunder krav til adgangsvejen. 

Ja Tak. Dette er 'plast'

Alle former for dunke, flasker, bøtter, bægre og bakker af plast fra fx rengørings- og vaske-midler, shampoo, saft, juice, eddike, yoghurt:
• Plastposer og indpakning af plast fra fødevarer fx brød, frugt, grønt, slik og låg fra andre emballager  
• Folie og bobleplast
• Opvaskebaljer, spande, madkasser, tomme cd-hylstre og legetøj af plast (uden elektronik og batterier)
Bemærk:
• Plasten skal være tom og drypfri
• Lidt rester fra mad o.l. kan ikke undgås .

 

Referat skrevet af Elisabeth Flensmark fra kommunen.
Log: 6/5-2019, opsætning justeret til web af webadministratoren.

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet