Niels Wilhelm Gade (1817-1890)

I mange år havde P1 et fast indslag hver morgen kl. 7.55 ved navn "Danmark kort”. I maj 2001 sendte Lone Nørmark denne historie om Niels W. Gade. Vi har fået lov til at bringe den i Kilden.

Det er godt, for ikke at sige nødvendigt, at have selvtillid – at tro på egne evner og kræfter, hvis man gerne vil frem i verden.

Det kan selvfølgelig være lettere sagt end gjort. Men hvis der er noget man virkelig brænder for, så kan man prøve at gøre som elitesportsfolk og andre, der skal yde en stor præstation – man kan visualisere. D.v.s. at man på sin indre billedskærm gentagne gange forsøger at fremkalde den eller de situationer, man godt ville befinde sig i i fremtiden – for derefter at styre intuitivt mod målet.

Længe før begrebet ”visualisering” var opfundet, forestillede nogle unge mænd sig forventningsfuldt deres gloriøse voksenliv.

Ung og ambitiøs

Én af dem, Niels hed han, manifesterede det tilmed i form af en plakat, hvorpå han skrev ”25 år”. Plakaten hængte han over sin seng, så den dagligt mindede ham om, at han – inden han fyldte 25 år – ville være blevet til noget stort.

Niels’ forældre havde været gift i 5 år, før sønnen kom til verden, så han var ventet med længsel og blev modtaget med stor glæde. Familien boede i Borgergade i København. Der var ikke for meget at rutte med, men sønnen, deres eneste barn, - Niels Wilhelm Gade – skulle have det bedste af det bedste.

Faren var uddannet snedker, men sammen med sin bror var han begyndt at fremstille musikinstrumenter – guitarer og violiner. De solgte godt og fik råd til at etablere sig med hver sin forretning.

Niels’ legetøj bestod fortrinsvis af musikinstrumenter.

Hans far havde aldrig lært at spille, men musikalsk var han, og han kunne spille på de fleste instrumenter. Moren var også glad for musik, men aller mest for teater.

Interesse for teater og musik

Da Niels var 5 år tog forældrene ham med i teater for første gang. Det var operaen ”Jægerbruden” – og det gjorde et voldsomt indtryk på den lille dreng.

Hjemme i stuen spillede han teater, og sammen med legekammeraten Frederik byggede han et dukketeater.

Niels gik i skole fra han var 11 til han blev konfirmeret som 14 årig. Han drømte om at blive skuespiller, men blev i stedet sat i snedkerlære hos faren.

Efter et halvt års tid erklærede han, at hvis han ikke måtte blive skuespiller, så ville han i hvert fald være musiker.

Han fik sin vilje og blev sendt til undervisning hos violinisten Frederik Wexschall og organisten A.P. Berggreen.

Plads i Det kgl. Kapel

16 år gammel debuterede han ved en koncert på Det kgl. Teater. Stor succes! Og den skaffede ham en elevplads i Det kgl. Kapel. 

Han mødte brødrene Edvard og Carl Helsted, og det var sammen med dem og med barndomsvennen Frederik Høedt, at de store fremtidsvisioner blev til.

Niels skulle jo tilmed nå det, inden han blev 25 år, så han havde fart på.

18 år gammel komponerede han ouverturen ”Sokrates”, som han fik Det kgl. Kapel til at spille igennem. Det var ikke godt. Det lød slet ikke sådan, som han havde hørt det for sit indre øre.

Det sled noget på selvtilliden – og ”Sokrates” endte sit korte liv i kakkelovnen.

Fire år senere opfordrede teatret ham til at skrive noget scenemusik til ”Aladdin”. Og året efter fik han nogle melodier udgivet, bl.a. melodien til B.S. Ingemanns ”På Sjølunds fagre sletter”.

Samme år – 1840 – udskrev Musikforeningen en konkurrence, hvor Niels W. Gade blev opfordret til at deltage. Det var han først ikke meget for, men han endte alligevel med at indsende ouverturen til ”Efterklange af Ossian”.

Værket blev kåret med 1. præmie af et enigt dommerpanel – og uropført den 19. november 1841 i Musikforeningen.

Snart efter gik den sin sejrsgang ud i verden.

Niels W. Gade var da 24 år gammel, så han nåede sit visualiserede mål om at blive til noget stort inden han fyldte 25 tre måneder senere.

Også brødrene Helsted og Frederik Høedt kom godt i vej inden for musik og teaterverdenen.

Om det nu skyldtes deres visualiseringer i ungdommen er svært at sige, men det kan vel aldrig skade selv at prøve!?

PS: ”Brudevalsen”, som N.W.G. skrev til balletten ”Et Folkesagn” i 1854, var nær ved at dele skæbne med ”Sokrates”. Det siges, at det var balletmester August Bournonville, der fiskede den op fra papirkurven. Og det gjorde han vist ret i.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon

Artiklen blev bragt i Kilden, marts 2013