Vi får nye, valgfrie bio-beholdere i november-december. Vi kan dele dem mellem flere naboer.
Bæredygtigt kvarter med kildesortering.
Vi vil snart kunne kildesortere bio. Super godt.
Jeg har testet det i mere end et år. Efter frasortering af bio, plast og metal er der næsten intet restaffald tilbage.
Bio lugter ikke, hverken ude i forhaven eller i køkkenet.
Og man kan deles om biobeholderen i forhaven. Man kan sagtens være 2-4 huse om én beholder, således at den kun fylder op foran få huse.
Gratis kurv og poser til køkkenet
Huse med biobeholder får en gratis kurv til køkkenet. Det samme gør huse, der deler biobeholderen placeret ved et andet hus.
Kurvene er grønne, har en vandtæt bund og er åben i siderne og i låget. I toppen målerne den 21 cm x 26 cm, i bunden er den smallere, og den er ikke særligt høj.
Man får også gratis, bionedbrydelige poser til køkkenet, når man beder om det, ved at hænge en tom pose ud på beholderen. Eller ved at rekvirere poser via kk.dk/affald. Poserne nedbrydes på et år, så bestil ikke mere end, du kan bruge på et år :-)
Tømning hver uge
Bio-beholderen i forhaven tømmes hver uge om sommeren, hvor det er varmt. Altså helt som vi hidtil har fået tømt den blandede husholdningsbeholder hver uge. Om vinteren, hvor det er koldt, tømmes den hver anden uge.
Du har lige nu tre valgmuligheder mht bio:
1. Gør intet. Så får du automatisk beholderen.
2. Frameld beholderen på websiden Nem Affaldsservice. Så får du ingen beholder.
3. Del biobeholderen. Man kan rent administrativt dele 2-og-2. Den ene framelder, den anden melder "Jeg deler". Dette gøres også på websiden Nem Affaldsservice.
Note: Reelt kan man dele flere, fx 4 huse, da nummer 1 bare officielt deler med nummer 2, mens nummer 2, 3 og 4 afmelder beholderen.
NB: Deadline for løsning 2 og 3 er 30. september.
Default er løsning 1. (Opr. var deadline 31. aug, men den blev forlænget)
Se mere:
- i artiklen "Nye regler fra kommunen om at sortere affald og dele affaldsbeholdere".
- i artiklen "Reminder vedr affaldssortering. Nye spande til forhaven" og i Kilden fra og september 2017, og juni 2017 hvor den sidste dog ikke er helt ajour med den seneste udvikling.
Revideret 20/9 2021 af Bente Elkjær; Artiklen revideret 12/9-2017
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel