Kære komponister,
Som det fremgår af Kilden, er der fortsat interesse for at finde en skræddersyet løsning for kvarterets affaldssortering. De gældende regler fra Københavns kommune betyder nemlig, at der vil komme rigtig mange affaldscontainere ind i vores kvarter.
Derfor har vi indledt en dialog med kommunen i forhåbning om, at vi kan få en løsning specifikt for vores kvarter. Vi ser aktuelt på flere løsningsforslag sammen med kommunen, og når disse er belyst, vil vi præsentere dem for jer. Hvis vi opnår muligheden for en særskilt ordning, vil det i første omgang blive som en forsøgsordning af fx 1 til 2 års varighed. Og: I vil i god tid op til næstkommende generalforsamling blive informeret udførligt om vores muligheder, således der ved afstemning kan vælges til eller fra.
Du er meget velkommen til at deltage på debatten på kvarterets hjemmeside med kommentar nedenfor i denne artikel eller eventuel med din egen artikel på affaldsgruppens webside, hvor du dog skal sende dit indlæg til webadministratoren, som så kan lægge den ind.
Du kan også kontakte affaldsgruppen på: affaldsgruppen@strandvejskvarteret.dk.
Selvom det endnu ikke er klarlagt, hvilke reelle muligheder vi har, kan en debat tjene som god inspiration for gruppens arbejde og kommunikation med Københavns kommune.
Arbejdsgruppen består af følgende:
Nanna Solow, Kildevældsgade 23
Jakob Eriksen, Landskronagade 26
Christian Werenberg, Kuhlausgade 38
Jørgen Frederiksen Kildevældsgade 9
Jesper Øland Petersen, N.W. Gades Gade 53
Michael Quist, Kuhlausgade 36
Benditte Skyhøj Olsen, Hornemangade 22.
Med venlig hilsen
Affaldsgruppen
Log: Oprettet 28/9-2018
Kommentarer :