Postkasser

Revideret af Ole Graugaard | |   TV, Post, El, Vand, Varme, Gas, Bredbånd, YouSee

Fra 1. marts 2012 skal alle de huse i kvarteret, der er registreret som enfamiliehuse (rækkehuse) have opsat postkasser direkte til gaden. Huse, der er registreret med flere husstande (etageejendomme), kan nøjes med at opsætte postkasserne facaden ved indgangen.

Det er resultatet af bestyrelsens ansøgning om fritagelse fra kravet i postloven og efterfølgende anke til Trafikstyrelsen

Du kan i Post Danmarks høringssvar (link nedenfor) se den nærmere begrundelse, og du kan også se, om dit hus ifølge Post Danmark er registreret som rækkehus eller etageejendom.

Du kan også se eksempler på, hvorledes Post Danmark mener, at postkasserne kan placeres.

Endelig er regler og retningslinjer for opsætning af postkasser og deres udseende beskrevet.

 

Sagens forløb

Bestyrelsen anmodede i foråret 2011 Post Danmark om, at Strandvejskvarteret kunne få dispensation fra Postlovens regel om, at postkasserne skulle placeres ud til fortovet. Post Danmark gav afslag.

Herefter indbragte vi afgørelsen for Trafikstyrelsen i juni måned.

I august åbner Post Danmark op for, at kommunerne kan gå ind i sagerne om opsætning af postkasser i områder med bevarende lokalplan. Vi henvendte os derfor til Københavns Kommune, Center for Design, og bad dem om at gå ind i sagen på vegne af husejerforeningen.

I august fremlagde vi forslag til ændringer i facaderegulativet på den ekstraordinære generalforsamling. Forslaget blev vedtaget således, at der er nu er regler for dels postkassernes placering og deres udseende.

I september afviste Københavns kommune at gå ind i sagen med henvisning til, at den bevarende lokalplan alene omfatter husene, og ikke nærmiljøet. Københavns kommune anser ikke spørgsmål om postkasser ved fortovet som et område, der falder ind under den bevarende lokalplan udover de tilfælde, hvor disse skal monteres direkte på facaden.

I september rykkede vi Trafikstyrelsen for svar. Vi sendte samtidig en afgørelse, som viser, at Humleby har fået dispensation fra postlovens krav om postkasser ved fortovet.

I oktober rykkedes Trafikstyrelsen igen, og først nu sker der noget, idet Trafikstyrelsen sender klagen tilbage til Post Danmark med anmodning om et høringssvar, herunder særligt Post Danmarks bemærkninger til dispensationen til Humleby.

Post Danmark har besigtiget kvarteret den 11. november og 16. december. Husejerforeningen deltog i den første besigtigelse.

 

Afgørelsen

Vi modtog afgørelsen fra Trafikstyrelsen den 23. december, som stadfæstede Post Danmarks tidligere afgørelse.

Du kan læse Post Danmarks høringssvar Initiates file downloadher. (Post Danmark skriver i øvrigt, at husejerforeningen er årsag til den lange sagsbehandlingstid. For god ordens skyld: Det passer ikke!!!!)

Trafikstyrelsen gav samtidig fristforlængelse til 1. marts 2012.

Husejerforeningen kan herefter ikke foretage sig yderligere i sagen. Mener du, at netop dit hus bør kunne opnå dispensation fra kravet, må du herefter selv kontakte Post Danmark.

 

Hvilke regler gælder for opsætning, og hvordan skal postkassen se ud?

Du kan her (tryk her) se eksempler på, hvorledes Post Danmark mener postkasserne kan placeres. Eksemplerne er i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutning, hvorefter det anbefales, at postkasserne som udgangspunkt monteres vinkelret på gaden. Vær opmærksom på, at postkasserne under ingen omstændigheder må placeres udenfor hegn eller hæk.

Det anbefales, at man vælger zinkgalvaniserede postkasser, da disse oxyderer i en diskret grå farve. Postkasser i rustfrit stål patinerer ikke, de forbliver meget synlige, og kan derfor ikke anbefales. Postkasser i kobber kan anvendes, men skal være ubehandlede således, at de kan oxydere. Vælges lakerede postkasser, skal de være afstemt efter hegnet og have en for kvarteret passende farve. Hvide postkasser anbefales ikke. 

Regulativ pr 2020

(Følgende er tilføjet 31/8-2020)
Se 'Haveregulativet 2020' under 'Dit hus' > 'Regulativer og servitutter'.

Kommentarer :

  • user
    Meret Nwg33 19-02-2012 kl. 20:51
    Måske er jeg bare langsom...Men vil nogen forklare præcist hvad forskellen er på rækkehus og etageejendom? Hvis man er etageejendom udfra at der er flere husstande i huset -så er Post Danmarks liste i hvert fald i flere tilfælde forkert...men hvordan skal den så forståes?
  • user
    Claus NWGG32 18-01-2012 kl. 20:04
    Så er de lagt op som pdf fil og skulle virke.

    Mvh
    Claus
  • user
    Lone Nørmark Niels W. Gades Gade 41 11-01-2012 kl. 13:05
    Der er desværre stadig "sus" i billederne.
    I øvrigt er det tankevækkende, at når You See skal indkræve antenneafgift, er det nu pr. husstand uanset at et hus med 2 eller flere husstande har "enfamiliestatus", hvorimod PostDK be (læs ud-)nytter denne status i deres beregninger af omkostninger.
  • user
    Lucas NWGG 43 10-01-2012 kl. 15:18
    Jeg kan kun se de sidste to fotos - nr. 11 og 12. Når jeg klikker på linket suser skærmen forbi de første 10 fotos - og jeg har brug for at se dem.
    mvh
    Lucas
  • user
    Miles Heisesgade 52 09-01-2012 kl. 11:30
    Kan desværre kun se 2 af de uploadede billeder. Håber det er muligt at se alle eksempler, da jeg er lidt i tvivl mht placering af postkasse. Vh Miles
  • user
    Ole Graugaard Berggr. 60 04-01-2012 kl. 21:49
    Linket virker nu!
  • user
    bizzarro weysesgede 53 02-01-2012 kl. 16:39
    Mens vi venter på billederne, vil jeg lige spørge, om man må sætte postkassen på stakittet i skellet til nabo ved lågen??
    Posten vil kunne leveres uden at åbne lågen.
    mvh Bizzarro - W53
  • user
    Claus NWGG32 31-12-2011 kl. 09:08
    Hej Mads,

    Du har ret - billederne er af en eller anden grund ikke oploadet sammen med dokumentet (måske pga en virusopsætning som fjerne disse).

    Vi arbejder på at finde en løsning, så vi kan vise billederne også.

    Mvh
    Claus
  • user
    Mads Bjerre-Petersen W15 30-12-2011 kl. 18:42
    Hvem kan hjælpe mig med et IT problem:
    Jeg følger linket til de forskellige postkasse opsætningsmuligheder, men der kommer ingen billeder med - uanset om jeg bruger Safari, Chrome eller iPad.
    Hvad gør jeg galt?
    Mvh Mads

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet