Radiatorvandets temperatur

Temperaturen på radiatorvandet skal holdes så lav som muligt, så man lige netop kan opretholde de ønskede rumtemperaturer i huset.

Hvorfor lav temperatur:

• Jo lavere temperatur, jo mindre spild rundt om i rørene.
• Jo lavere temperatur, jo bedre afkøling af fjernvarmevandet, og dermed bedre afkølingspræmie på regningen fra HOFOR.

Hvad bestemmer behovet:

Når det bliver koldere ude, er man nødt til at have en højere temperatur på radiatorvandet. Man kan med fordel regulere enten 1) tre gange årligt, henh. efterår, vinter, forår eller 2) løbende, når udetemperaturen ændrer sig væsentligt, eller evt 3) automatisk med udestyring.

Hvis man har for små eller for få radiatorer, er man alt andet lige nødt til at have højere temperatur.

Hvordan regulere:

Man kan regulere rumtemperaturen på termostatventilerne på selve radiatorerne. Brug gerne et termometer til at måle rumtemperaturen. 

Hvis man vil have 20-21°C, skal termostatventilerne normalt stå på 3-3½. Hvis de 3½ ikke er nok, skal man primært øge fremløbstemperaturen i kælderen i stedet for at skrue op for radiatorerne i rummene.

De fleste anlæg har en termostatventil på radiatorvandets returrør i kælderen. Hvis den står højt, lukker den først, når temperaturen er høj. Hvis den står lavt, så lukker den automatisk ved en lavere temperatur. Så prøv dig frem og hold øje med anlæggets termometeret på radiatorvandets fremløbsrør. Hvis der ikke er installeret et termometer, så må du nok heller få det gjort :-)

Tommelfingerregel til løbende, manuel styring:

Som tommelfingerregel til manuel indstilling af termostaten i kælderen kan man bruge denne tabel:

Note*: Tabellen passer nogenlunde hos mig, men jeg har reelt for små radiatorer. Hvis du har mere passende store radiatorer (for slet ikke at tale om gulvvarme), kan du nok nøjes med lavere temperaturer.

Hvor sidder den rigtige termostatventil?

Hvis du ikke ved, hvor termostatventilen sidder, og gerne selv vil prøve dig frem, så se først den overordnede billedbog om anlæggets opbygning, og se derefter evt også et detaljeret diagram.

Automatik / klimastat / udeføler / udetemperaturstyring / vejrkompenseringsanlæg:

Det er muligt at tilslutte en automatik, så termostaten reguleres løbende baseret på en temperaturføler placeret uden for huset. Der er dog delte meninger om, hvorvidt dette kan betale sig. De fleste er enige om, at det pt er at skyde gråspurve med kanoner, hvis man selv kan huske at stille termostaten manuelt en gang imellem i årets løb.
Det er lidt kompliceret at stille udefølerens parametre og at holde styr på, hvad man gør ifm. sommerluk.
På sigt (med stigende energipriser) vil det muligvis blive en relevant investering, især hvis man ikke er tilbøjelig til jævnligt at foretage en manuel regulering; men så mister man den "nære" kontakt med sit anlæg, som kan give andre fordele. 
Det er vist nok et lovkrav ved installation af helt nye fjernvarmeanlæg efter ca 1.3.2013, at der tilsluttes en vejrkompenseringsautomatik.
Så der er for og imod.

Hvis afkølingen alligevel ikke bliver god:

Hvis du trods de gode råd har svært ved at få en god afkøling, så overvej, evt med en rådgiver, følgende:

• har du for få radiatorer, evt. for små eller forkert placerede
• er rummene for dårligt  isolerede
• har du ikke stillet alle radiatorer på samme trin i et givet afgrænset husområde (afgrænset af lukkede døre)
• bruger du meget og for varmt brugsvand fra varmtvandshanerne (det opvarmes jo også af fjernvarmevandet)
• er dine varmeveksler kalket til.

Diverse uddybende refleksioner:

Hvis man vil gå rigtigt i detaljer - men så forlader vi tanken om en simpel tommelfingerregel - så er der flere overvejelser at inddrage:

Det virkeligt afgørende for forbruget af varme er rummenes isolering og dit valg af rumtemperatur.

Ovenstående har mest effekt på afkølingen af fjernvarmevandet og dermed på effektiviteten hos HOFOR og dermed på den bonus eller straf, som de pålægger din regning baseret på din afkøling.

Grundreglen er, at man skal bruge mindst muligt fjernvarmevand, som til gengæld skal afkøles mest muligt.

Én- og to-strengssystemer skal derfor behandles lidt forskelligt. Med fjernvarme er et to-strengssystem alt andet lige bedst. Men betydningen er ikke stor nok til at retfærdiggøre en kompliceret forklaring her :-)

Hvis du hører til de få, hvor systemet kører med "sekundær opvarmning" af brugsvandet (forklaring i artiklen om varmeanlæggets opbygning), skal du regulere radiatorvandet lidt anderledes end andre beboere.

Log: Oprettet for længe siden. Dato reguleret af og til for at få den op i toppen af nyhedslistningen