Tak til Søren og Ole, med frue, for flot og hyggeligt arrangement den 9. nov., som udover at være lærerigt for flere også gav en rigtig god social kontakt i gruppen mellem de gadenaboer, som også fik renset kloakker.
For os her i HCL nr. 2 havde vi for en del år siden indkøbt en brøndskovl, fordi vi havde problemer med vand i kælderen, når det havde regnet meget.
Så vi startede, med en ordenlig gang rensning af alle vores brønde, og det hjalp da også en del.
Senere fik vi bugt med vandet i kælderen, men det er en anden historie.
Vi tre i gruppen startede hos den ene af os, og det er jo ideen, at man kender sit eget hus og ved, hvor og hvordan det skal gøres. Jeg var på hjemmebane, havde gjort det mange gange før, men de andre var glade for at prøve at rense op og se, hvor meget slam, der var i brøndene.
Vi nåede også at hjælpe et par “ældre naboer”, som spurgte ind til, hvad vi gik og lavede, og rensede deres brønde også. Lånte vores skovl ud til en “Strandvejsnabo” fra Heisesgade, som så, hvad vi lavede, så han ville også være med.
Da vi efter endt dåd sad og hyggede os med en vand og øl i haven, sad vi og talte om, hvorfor der var så meget regnvand på hjørnet af HCL og Landskronagade.
Havde godt set det før og havde også undret mig, men vi kiggede på hinanden og blev enige om, at den renser vi sgu op. Og det gjorde vi........
Den gadebrønd var fyldt op med blade, og jeg tror, at det var mange år siden, den var blevet renset.
Vi fyldte 10 poser, med blade og slam, og nu trækker den igen :-)
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel