Energigruppens helt snævre perspektiv: ”Vore huses energiforbrug”, kan angribes ad mange veje; adskillige af disse eksempler opdages via hverdagens mange morsomme tilfældigheder. Også det bredere perspektiv: Adfærd, vejrlig, politik og transport er væsentlige medspillere og inspiratorer i vores færd mod en mere sparsommelig hverdag, med reduceret CO2 frigivning.
Her følger beretningen: Søren B. køber maling til sit hus. Udenfor butikken står en ladcykel med en påmonteret ”solcelle”. SB falder i snak med chaufføren, og en uge efter får Søren K. og -B. lejlighed til at studere den soldrevne cykel i detaljer:
Konstruktøren Dan bor på Tagensvej, og Dan har en fortid som maler, nu tusindkunstner. Dan havde brug for et transportmiddel, der kunne hjælpe ham med
at komme omkring; Dans muskler og led er noget medtagne af mange år på malerstilladset. Hvad gør man?
Dan gjorde:
Udgangspunktet er en 3-hjulet ladcykel af mærket ”Jernhesten”, som har høj lasteevne. Se fotos. Cyklen er opbygget helt traditionelt som den slags cykler, og kan køres helt normalt - der er træk på forakslen via pedalerne og en kæde. Dog er følgende tilføjet:
Der er i varekassens dyb tilføjet en elmotor, udviklet til el-cykler. Pedaltræk og elmotor går til et 3-gears cykelgearnav. Her adderes med andre ord de fælles kræfter, således at motoren er dominerende, når man giver gas fra styrets gashåndtag. Dan har også sat et
differentiale på, så cyklen ikke trækker skævt. Vi taler jo ikke om en hurtigløber, og desuden styrer cyklen på baghjulet, hvilket er helt fint – når det går adstadigt derudad. El-cykelbatterier fodrer elmotoren.
Det var cyklen. Nu til kraftværket:
Batteriet kan (undtagelsesvis) oplades fra enhver 230 Volts stikkontakt, via de relevante kabler og bokse. Normalt oplades der med solcellen på varekassen, idet denne celle - som i sig selv er for lille til at trække cyklen direkte - over dagens lyse timer suger solenergi til sig. Denne strøm gemmes i 1 eller 2 MCbatterier, ligeledes opstillet i varekassen. Efter passende opsparing kan der trækkes på energi-kontoen, og dette sker via en boks, der fodrer el-cykel batteriet fra MC-batterierne. Det hele fylder kun et hjørne af varekassen, og er afstemt fint såvel mekanisk som elektrisk.
Vupti betyder dette, at et fuldt opladet batteri kan føre ejeren fra Tagensvej og til centrum af København og retur, uden antydning af pedalkraft. En dags parkering på gaden i solskin (eller blot i dagslys) oplader ekvipagen igen, og næste dag kan det atter gå mod storbyens fristelser. Eller til Korsør, Kohave eller Kandahar.
Ildsjæles vej til succes er ofte tornebestrøet. Her har vi en succeshistorie, hvor den tekniske løsning er velfungerende, den er sammensat af standardkomponenter, den kan selvbygges eller - om få år – købes med hele kraftværksdelen hos cykelspecialister. Solcellers pris falder, og vil fortsætte med at falde længe endnu. Her er de anvendt meget lokalt, til en specifik opgave. En velfungerende prototype er født.
Kunne dette inspirere? Jo da! Vi lever i en brydningstid. I vore huses levetid er kakkelovnene med skorstene sløjfet, brostenene er sløjfet, lokummerne er sløjfet, den sociale profil er ændret, køre- og gåmulighederne er ændret med haveetableringen og senere med indførslen af stillegader, hestepærerne ses ikke mere, skæret fra vinduerne er ændret fra petroleumslamper til TV-skærmenes brøl, varmt vand supplerer det kolde i
adskillige hjem, kommunikation over hækken er erstattet af hektisk famlen i tide og utide på en lysende skærm i frimærkestørrelse, og mange mener det var et tab at afskaffe skolegang om lørdagen. Vi kunne blive ved.
Verden går videre. Dan har hygget sig med dette eksperiment, og er lykkedes fint med det. Vi andre kan inspireres til selv at finde løsninger på vore små og store energiproblemer, ved at se os omkring, at tale med dem der har gjort egne erfaringer, og gå i dialog med enhver, der parkerer en spændende konstruktion foran farvehandleren.
Dan har selv konstrueret systemet med elmotor og solceller.
Klippet fra Kilden 2011/3 side 19, hvor artiklen kan læses med billeder. Fotos: Søren Borch
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel