Sortering af affald med nabodeling

Man kan have kildesortering med mange affaldssegmenter (-fraktioner, -typer) og alligevel nøjes med blot relativt få spande i hver have.
Det kan være relevant, hvis den fælles, centrale løsning bortfalder, eller bare i den tid der går, mens vi venter på en central løsning.

Her er en uddybning af, hvordan vi kan holde os inden for kommunens ordning med kildesortering i flere affaldssegmenter og opnå supplerende fordele vha nabodeling.
Det er muligt, fordi vi reelt ikke fylder spandene op hver især, og fordi kommunen er med på deleordninger.

NB: Pr februar 2017 er der opstået uklarhed om kommunens accept eller ej af deleordninger. Nedenstående forudsætter de hidtidige regler, som tillod nabodeling, og som måske kan indføres igen.

Deling mellem 2 naboer med de krævede 3 segmenter

To naboer i Berggreensgade 3-5 har i vist nok tyve år delt en stor husholdningsspand. Den står halvvejs i hver have, og kommunen opkræver hver husstand for den halve afgift.

På det seneste har de så udvidet ordningen med 1 papirspand og 1 hård plast/metal spand.
Ifølge kommunens regler skal hvert hus have disse tre spande, men kommunen har altså accepteret denne deleordning.

Deling mellem 2 naboer med Rest og Bio (og central løsning på torvet)

(Tilføjet 24/11-2016)

Hvis vi får en central sortering på torvet (en forudsætning, som kun gælder dette eksempel), så vil kommunen efter sigende kræve, at alle fortsat skal have en Restaffaldsspand; men samtidig er der praksis for, at kommunen accepterer deling af en restaffaldsspand mellem to naboer. Hvis naboerne så også gerne vil have en Biospand til deling, så kan løsning meget enkelt se således ud:

Ordning for 2 naboer med 5-6 segmenter

Hvis to naboer ønsker at udvide med de frivillige bio- og papsegmenter, så kan man overveje denne model:

Der er flere variationsmuligheder, fx:

• En sjette spand med haveaffald eller måske glas
• Større eller mindre spande til rest- og papirsegmenterne.

Mht volumenbehov, tømningsfrekvens etc, så se nedenfor.

Ordning med 6 naboer og max 2 spande pr hus

Hvis man ønsker flest mulige segmenter, men færrest mulige spande, kan man lade sig inspirere af denne model:

Det kræver selvfølgelig lidt mere koordinering af individuelle hensyn. Nogle beboere vil undgå potentielt lugtende bio-spande, andre vil undgå store spande, og endnu andre vil undgå at skulle gå langt i vådt vejr til den mest brugte spand, formodentlig rest-spanden.

Hvad nu hvis en spand bliver fuld i utide?

Man risikerer, at en spand pludselig bliver fuld i utide, fx ifm en fest i et af husene, eller at en beboer rydder op på loftet. Hvad gør man så:

• Bio-spanden fuld: Smid bioaffald i rest-spanden
• Hård plast/Pap/Papir fuld: Saml op i en stor plastpose i kælderen, og sæt ud på tømningsdatoen. Eller kør det over på genbrugspladsen med det
• Rest-spanden fuld: Forhør dig hos andre naboer, om du undtagelsesvis må lægge i deres rest-spande.

Hvad nu hvis en nabo ikke vil være med?

Hvis en nabo ikke vil være med i en deleordning, så find en genbo lidt længere henne ad gaden eller overfor.
For "individualisten" er der jo stadig kommunens basisløsning med de tre grundspande (rest, papir, plast/metal).

Vigtigste segmenter

De mest oplagte affaldssegmenter til forhaverne ifm en deleordning er følgende:

Oplysningerne om obligatorisk/frivillig, tømningsfrekvens og spandestørrelser er som oplyst pr februar 2016.

"Farligt affald" omfatter maling, opløsningsmidler, kemikalier og medicinrester. Desuden elsparepærer, LED-lyskilder og batterier og småt elektronikaffald (alt drevet med ledning, af batterier eller solceller), som kan være i den røde boks, så låget kan lukkes. Den skal opbevares i kælder/skur mellem tømninger, og sættes ud hver 13'ende uge.

Spandestørrelser

•    Lille = 140 liter, 1,10 m høje, 0,48 m bredde og 0,53 dybe.
•    Mellem = 180 liter kan vælges til Husholdningsaffald
•    Stor = 240 liter, 1,10 m høje, 0,58 m bredde og 0,73 dybe.

Andre affaldssegmenter

Følgende segmenter kan nok bedst håndteres individuelt (for så vidt de ikke allerede indgår i farligt affald).

• Batterier
• Elektronik
• Glas
• Haveaffald
• Medicin
• Storskrald
• Træ til genbrug
• Øvrigt af værdi.

Kommunen oplyser via deres Affaldsside, hvordan hvert af segmenterne skal behandles.


Artiklen oprettet af Søren Borch 25/2-2016. Rettet 24/11-2016.