Træer/gadetræskummerne og cykelparkering

Revideret af Benditte Skyhøj Olsen | |   Parkering, Gader og Træer

Ingen cykler op ad træerne i gaden 

Der må ikke parkeres eller henstilles ting i gadetræskummerne eller fastgøres elementer til de offentlige gadetræer. 

Bestyrelsen for Husejerforeningen i Strandvejskvarteret har den 9. november 2018 modtaget en henstilling fra Byens Drift, om at træerne/gadetræskummerne i vores kvarter ikke anvendes til cykelparkering. Ligeledes må der ikke fastlåses noget til træerne.

Bestyrelsen har lovet at orientere alle i kvarteret om denne henstilling.

Den fulde ordlyd af henstillingen bringes her:

Kære Benditte,
 
Byens Drift i Københavns kommune har ved tilsyn observeret, at der er udfordringer med cykelparkering i gadetræskummerne i Strandvejskvarteret.

Som forvalter af gadetræerne henvender jeg mig derfor til jeres forening for at informere om at, det naturligvis ikke er tilladt at parkere sin cykel eller andre køretøjer i gadetræskummerne, eller at fastlåse ting til gadetræerne. Dette gælder for alle træer; unge såvel som gamle.

Det er en stigende udfordring for forvaltningen at påtale og forsøge at adfærdsregulere borgernes brug af det offentlige rum. Derfor har vi brug for samarbejde med jer som forening. Det vil være meget fint, hvis I som forening kunne informere alle jeres medlemmer om, at I har modtaget en henvendelse fra Byens Drift, der henstiller til, at der ikke parkeres eller henstillet ting i gadetræskummerne eller fastgøres elementer til de offentlige gadetræer.
 
Med venlig hilsen
 
Signe Dragenberg
Byrumsforvalter
Centeradministration Drift Nord
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Drift

 

Log: Artikel oprettet 9-11-2018.

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet