TV-gruppens møder

Revideret af Søren Borch, TV-gruppen | |   TV-antenne-gruppe, arkiv

TV-gruppens tolvte møde 9/1-2018 

Artikel i Kilden i december med indstillingen samt fordele og ulemper har ikke givet ret mange kommentarer og slet ingen negative kommentarer.
Vi er enige om, hvad vi vil indstille. Så vi fastlagde, hvordan vi formidler det til generalforsamlingen og foreningens husstande, og hvordan vi implementerer resultatet, hvis forslaget som forventet godkendes på GF.
Udvalget nedlægges på GF efter den forventede godkendelse af indstillingen.

TV-gruppens ellevte møde 29/11-2017 

Vores konklusioner offentliggøres i Kilden i december, når alle detaljer er klappet af.
Næste møde 9. januar.

TV-gruppens tiende møde 25/10-2017 

Vi uddelegerede opgaver med at formulere indstillingen og forhandle med potentielle leverandører.
Næste møde 20. november.

TV-gruppens niende møde 2/10-2017 

Vi nærmer os en beslutning mht, hvad vi vil indstille til generalforsamlingen.
Vi regner med at fremlægge resultatet af gruppens arbejde i Kilden i december.
Næste møde 25. oktober.

TV-gruppens ottende møde 10/9-2017 

Vi glædede os over, at bestyrelsen er klar til at behandle vores indstilling om den fortsatte proces, bl.a. mht. hvordan vi skal håndtere et revideret tilbud fra YouSee.
Vi lagde i fællesskab sidste hånd på vores artikel om "TV og bredbånd" til Kildens septembernummer. Kilden forventes at udkomme til alle huse ca 17. sept.
Vi reviderede vores tidsplan, men den kan først gøres konkret, når vi får svar fra bestyrelsen om det fortsatte forløb.
Næste møde 2. oktober.

TV-gruppens syvende møde 23/8-2017

Vi bød to nye medlemmer velkommen i gruppen, Christel og Jacob. 
Det var en god anledning til at vende en række juridiske og forhandlingsstrategiske spørgsmål. 
Vi har nu flere tilbud fra potentielle leverandører af TV- og bredbåndsløsninger.
Men vi er endnu ikke gået i gang med reelle forhandlinger.
Vi vil kontakte bestyrelsen mhp. et forhandlingsmandat.

TV-gruppens sjette møde 20/6-2017 

Vi så på priser, fordele og ulemper ved de forskellige alternativer, og vi besluttede, hvad vi foreløbig kan orientere bestyrelsen om. 
Vi holder fortsat kortene tæt til kroppen aht. kommende forhandlinger med leverandører.
Næste møde i gruppen er torsdag 10/8. 

TV-gruppens femte møde 6/6-2017 

Bendt Skov fra Svanemøllegården (på Strandvejen lige nord for jernbanen) præsenterede deres forenings overvejelser om bredbåndsløsninger til deres 67 lejligheder. Dette var meget berigende, da vi dermed delvis kan skyde genvej til data for et større antal alternativer.
Vi diskuterede, hvordan vi bedst får skabt et beslutningsgrundlag, og hvordan dette så bedst kommunikeres til bestyrelsen og til beboerne.
Vi regner med at beslutning kan tages primo 2018 ifm generalforsamlingen, og at en evt. ny løsning så kan iværksættes mere eller mindre hurtigt i løbet af 2018.

TV-gruppens fjerde møde 18/5-2017 

Møde med YouSee som evt. fortsat leverandør

Vi fik en præsentation ved en YouSee-repræsentant, og fik også en grundig spørge- og diskussionsrunde. Han præsenterede, hvordan en fremtidig løsning med YouSee kan se ud.
Intet er afgjort endnu, og vi holder kortene tæt på kroppen.
Men der er løbet meget vand i åen, siden den nuværende aftale blev indgået, og vi kan allerede nu se, at vi fremover kan få en bedre aftale hos flere leverandører, inkl. hos vores nuværende leverandør YouSee.
Under mødet oplyste YouSee nogle forhold, som allerede er gældende, men som vi ikke har været opmærksomme nok på:

Garanteret båndbredde

Hvis man har købt bredbånd/internetforbindelse via YouSee's kabelnet, så er man garanteret den lovede båndbredde uanset tid på døgnet. Man skal ikke acceptere, hvis det ikke fungerer, da man jo betaler for det. Dette emne er uddybet i en artikel på vores hjemmeside om garanteret båndbredde.

YouSee app'en

Hvis man downloader YouSee app'en på fx sin smartphone eller iPad, og registrerer sig på app'en, så skal man kunne se alle de kanaler, som man har købt adgang til, på alle ens enheder, også uden for huset. Dette emne er uddybet i en artikel på vores hjemmeside om YouSee-app'en.

Tidsplan

TV-gruppen knokler videre, og har bl.a. tidssat 4 møder hen over sommeren.
Alle kan måske reservere en aften til en ekstraordinær generalforsamling den 26. september i år, så en evt ændret ordning kan træde i kraft fx 1. september 2018.

Adhoc hjælp fra andre beboere

Vi har brug for enkeltstående specialviden i gruppen. Vi har mest vores styrke på det tekniske.
Kan du hjælpe, eller kender du én, som du kan opfordre til at hjælpe os:

  • en jurist, som kan hjælpe med nogle gældende regler og love og med at nærlæse kontrakten, når vi når dertil
  • en indkøber, som kan hjælpe med at gennemgå og forhandle tilbud fra potentielle leverandører.

 

TV-gruppens tredje møde 19/4-2017 

Møde med potentielle leverandører 

Vi er holdt møde med to potentielle leverandører af ny kabling, TV-pakke, internet mm. De var ganske forskellige og spændende. Vi skal også have møde med YouSee og sandsynligvis endnu en potentiel leverandør.
Det tegner til, at vi kan få en billigere løsning med bedre indhold i fremtiden.

Ny lov om foreningsanlæg

Loven siger, at foreningen ikke kan forpligte beboerne til en given TV-leverance. Derimod kan man godt forpligte til deltagelse i en infrastruktur og/eller internetforbindelse. Man kan opkræve etableringsudgifter af alle. Så loven forhindrer ikke, at vi kan få en billig kollektiv aftale, fx med fiber til alle huse som grundlæggende infrastruktur, til forøgelse af livskvaliteten og huspriserne.

Tidsplan

Næste møde bliver sandsynligvis 18. maj, og vi forudskikker en ekstraordinær generalforsamling fx 26. september i år, så en evt ændret ordning kan træde i kraft fx 1. september 2018.
 

TV-gruppens andet møde 28/3-2017

Vi er nu i fuld gang med de aktiviteter, som vi aftalte ved det første møde.  

Spørgeskema 

145 besvarelser. Deadline for sidste besvarelser nu sat til 18/4. Vi analyserer besvarelserne. Umiddelbart (før egentlig analyse) ser det ud til, at flertallet er storbrugere af TV flow og on-demand og af internet, mens et mindretal på 15-20% mest bruger TV-flow og begrænset  internet.

Leverandører

Vi har lavet standardbrev til potentielle leverandører, og vi vil holde orienterende møder med fire leverandører, inkl. YouSee, for at se alle mulighederne.

Andre byggeforeninger

Vi har etableret kontakter og følger op på dem.

Løsninger

Vi holder stadig sindet åbent for fremtidige løsninger. Vi skelner mellem 1) distributionssystemet (kabler på vores mure og distribution i kvarteret), 2) indholdsleverancerne (TV, radio,  …) og 3) Internetkobling. Den optimale løsning for os har endnu ikke tegnet sig klart.

Det er muligt, at det bliver en faseopdelt løsning, og det er også muligt, at det bliver en kombination af flere frivillige pakker.

Jura

Fremover kan én obligatorisk løsning for alle tilsyneladende ikke gennemføres pga nye regler for antenneforeninger.

Og måske er YouSee forpligtet til at stille sit distributionssystem hos os til rådighed for andre indholdsleverandører. Vi har ikke helt afklaret dette endnu.

Tidsplan

Vi satser på at være afklarede med et eller flere forslag i løbet af sommeren.
Afhængig af resultatet skal der så eventuelt indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i løbet af efteråret.

 

TV-gruppens første møde 15/3

Foreningens TV-gruppe mødtes for at diskutere fremtiden for vores fællesantennesystem efter juni næste år, hvor aftalen med youSee kan ophæves, hvis vi ønsker det.

Vi opdagede med glæde, at gruppens medlemmer tilsammen har høj kompetence på området, og vi forventer, at vi kan finde en god fremtidig løsning, som bredt kan tilfredsstille beboernes behov.

Løsninger

Vi skelner mellem 1) distributionssystemet (kabler på vores mure og distribution i kvarteret) og 2) indholdsleverancerne (TV, radio, internet, …). Det er lidt en parallel til togservicen i Danmark, som er delt mellem skinnerne (BaneDanmark) og indholdsleverandørerne (DSB, Movia, …).

Vi diskuterede forskellige løsninger, både for at tilfredsstille nuværende behov og for at tage højde for de fremtidige anvendelser og løsningsmuligheder.

Vi besluttede at mødes med nogle af de andre byggeforeninger for at høre deres erfaringer, og vi vil også tage en første uforpligtende runde med nogle potentielle leverandører. Dette gøres inden for den nærmeste måneds tid.

Spørgeskema

Desuden vil vi straks lave en behovsanalyse hos beboerne vha et spørgeskema, som snart kommer ud via Kilden, hjemmesiden, nyhedsbrevet og vores Facebook-gruppe. Vi er ca 450 husstande, som potentielt kan tilkoble sig et fællesantennesystem.

Vi håber, at rigtigt mange af jer beboere vil besvare skemaet.

 

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet