Hvad og hvorfor en cirkulationspumpe på det varme brugsvand
Vi bruger varmt brugsvand til fx brusebad og manuel opvask. Når vi åbner varmtvandshanen et sted i huset for at bruge varmt vand, kommer vandet fra varmtvandsbeholderen i kælderen.
Hvis vi har brugt varmt vand fra den pågældende hane kort tid før, så står der stadig varmt vand i rørene, og vi får straks varmt vand til rådighed. Hvis det er et stykke tid siden, er vandet i rørene blevet afkølet til rumtemperatur, og vi skal have det varme vand hentet op helt nede fra beholderen i kælderen.
Man kan enten leve med denne forsinkelse eller installere en cirkulationspumpe incl. returløbsrør til varmtvandshaner i huset. En cirkulationspumpe sender hele tiden vandet rundt, så der altid er varmt helt fremme ved alle tappehaner.
Der er fordele og ulemper. Læs videre her:
God forklaring i artikel fra Kilden
Særtryk fra Kilden 2012/2.
Vi har køkken i stueetagen og på 2. sal, samt et lille badeværelse på alle tre etager, hvor vi gerne vil have varmt vand. Der skal derfor føres en del vand gennem rørene fra vandtanken i kælderen og op gennem huset. Vi har anskaffet en lille cirkulationspumpe, der pumper det varme vand rundt i rørene, så der står varmt vand klar ved vandhanerne.
Valget har stået mellem tre muligheder,.... Læs hele artiklen.
Tommelfingerregel fra HOFOR om at have cirkulationspumpe eller ej
På vores energimøde den 18/9 2014 med Flemming Jensen fra HOFOR, sagde han, at en afvejning af vandspild versus varme- og elspild (uden hensyn til komfort) viser, at man skal have cirkulation, hvis det tager mere en 10-15 sekunder at få det varme vand frem til et brugssted, hvor man jævnligt tapper varmt vand.
Hvis man virkelig vil spare, kan man samle det op til blomstervanding, fodvask etc :-)
Log: Oprettet for længe siden. Dato reguleret af og til for at få den op i toppen af nyhedslistningen
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel