Hjertestarteren kan hentes på Kuhlausgade 31. Den hænger på væggen th. ved indgangen til gården.
Vejledning
- Hjertestarteren redder liv, men gå aldrig fra én person, der har hjertestop.
- Ring 112, fortsæt hjertemassagen, og lad en anden hente hjertestarteren.
Når I ringer 112, vil alarmcentralen fortælle at "hjertemassagen skal fortsætte, og hvis der er en ledig person, skal hjertestarteren hentes på Kuhlausgade 31".
Om muligt, så hent hjertestarteren, og tag den i brug. Den er stort set selvforklarende.
(Det er selvfølgelig en god idé, hvis du på et ikke-kritisk tidspunkt har set instruktionsvideoer ol. fra "Links til genoplivning").
Der høres nu en meget høj akustisk alarm i 3 min. Den akustisk alarm stopper, når lågen lukkes igen.
Efter brug
Meld altid tilbage på lene_lerche@hotmail.com, hvis I har brugt hjertestarteren.
Meld også tilbage, hvis hjertestarteren allerede havde været i brug.
Supplerende oplysninger
Hjertestarteren blev installeret og tilmeldt hjertestarterregisteret primo februar 2014.
I artiklen "Links til genoplivning" er der link til nyttige hjemmesider med oplysning om hjertestarteren, undervisningsvideoer, FAQ, cases mm.
Når det er alarmcentralen, der har bedt jer hente starteren, vil de sørge for, at den kommer retur med nye Elektroder (pads). En aftale, der gælder i Region H.
Henter vi den selv, er det foreningen eller brugeren, der skal dække omkostningerne. Batterier og Pads koster 1.500 kr og holder ubrugte 5 år. Det anbefales at skifte batterierne efter brug.
Vi valgte AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Plus fra Zoll, som er en hjertestarter, der opfylder alle sundhedsstyrelsens krav.
Der er sjældent hærværk på Hjertestartere, men vi behøver alligevel ikke at reklamere med den midt på Torvet, eller med skilt uden på det hus, hvor den hænger. Når man ringer 112, vil alarmcentralen oplyse den præcise placering på nærmeste hjertestarter.
På lene_lerche@hotmail.com kan I også:
- Bestille private kurser á 1 times varighed for grupper à 6-8 stk
- Bestille "Mini Anne", der er en lille oppustelig plastik dukke, hvor I kan træne indblæsninger og hjertemassage. 25 kr
- Booke en af mapperne med alle oplysningerne om hjertestarteren.
Kontaktperson
Kontakt vores kontaktperson i Strandvejskvarteret, hvis der er problemer med hjertestarteren:
Lene Lerche-Thomsen, lene_lerche@hotmail.com.
Log: 11/11 2021, rettet ved Lene og Bente
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel