Ventilationsvinduer i vores huse (studenterprojekt)

Forfattere: Christoffer Rasmussen og Ronnie Piil Haagensen.

Vi har nu adgang til en redegørelse for, hvordan vi kan energirenovere vores huse med ventilationsvinduer.

Idéen er, at luft suges ind udefra og forneden i et tykt dobbeltvindue og derefter opvarmes i mellemrummet og til sidst suges videre ind i huset, hvorfra det så sendes ud gennem fx. skorstenen.

Man opnår mindre træk og dermed en bedre komfort. Det kræver dog, at huset i øvrigt tætnes og at der installeres en lille ventilator, fordi man ellers risikerer, at luften trækker ud ad vinduerne den forkerte vej :-)

Der er kun en mindre besparelse og lidt ekstra komfort at hente, og det kan kun anbefales, hvis man i forvejen har dårlige vinduer, som skal udskiftes. 

Alternativet "mekanisk ventilation" omtales også.

Metode

Bag rapporten ligger en metode, der omfatter flere elementer:

• Casestudier (baseret på et konkret hus, som er et almindeligt øst-vest-vendt mellemhus)
• Be10-modellering (IT-program fra Statens Byggeforskningsinstitut, som beregner bygningers energiforbrug i forhold til Bygningsreglementet og anden lovgivning)
• Dynamisk simuleringsprogram IES VE (som også inddrager omgivelsesforhold)
• Løsningsforslag med ventilationsvinduer
• Kort oversigt over andre ventilationsmetoder og over energirenoveringstiltag mere bredt.

Faglig rapport

Rapporten er udarbejdet i foråret 2013 af Christoffer Rasmussen og Ronnie Piil Haagensen ifm et specialkursus på masteruddannelsen til ingeniører på DTU i Lyngby. De fik - fuldt fortjent - karakteren 12 for opgaven.

De blev vejledt på DTU af lektor Peter Andreas Sattrup (som også er med i vores Energigruppe), og de blev vejledt her i kvarteret af Søren Borch fra Energigruppen.

Hovedkonklusioner

Ronnie og Christoffer opsummerer hovedkonklusionerne således:

Ved udskiftning af alle vinduer i et hus, vil effekten af ventilationsvinduet være stort set ens uafhængig af husets placering og orientering i kvarteret. Ses der på effekten af det enkelte vindue i et hus, kan der dog være en forskel i indblæsningstemperaturen på flere grader. I marts måned er det eftervist at temperaturforskellen på ventilationsluften kan være 3 °C afhængig af om vinduet er placeret mod syd eller nord.

For at opnå den bedst mulige effektivitet af ventilationsvinduerne er det nødvendigt at minimere lufthastigheden i hvert enkelt vindue. For samtidig at opnå et vist niveau af ventilation, anbefales det derfor at etablere så mange ventilationsvinduer som muligt.

Ud fra analyserne viser det sig at den gennemsnitslige temperaturstigning over året, ligger på 4 °C med minimum og maksimum på henholdsvis 2,4 og 5,6 °C. Den største temperaturstigning sker i de koldeste måneder, idet det hovedsagligt er varmen inde fra boligerne, som varmer luften op. Denne foropvarmning af ventilationsluften vil kunne give anledning til en energibesparelse på op til 990 eller 740 kWh/år, alt afhængig af om der er tale om 100 % naturlig drevet ventilation eller mekanisk drevet udsug. Besparelserne er set i forhold til et tilsvarende hus i Strandvejskvarteret med moderne 3-lagsvinduer og friskluftsventiler. Tallene er baseret på at en rumtemperatur på 21 °C er tilstrækkeligt om vinteren. Det skal dog gøres klart, at der ikke er tale om de samme ventilationsmængder, da de som sagt er drevet på forskellige vis, og tallene for energibesparelserne er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige.

Antages det at rumtemperaturen øges yderligere for at kompensere for trækgener fra ventilationsluften gennem henholdsvis ventilationsvinduerne og friskluftsventiler, vil der kunne spares i omegnen af 6 % på energiforbruget ved brug at ventilationsvinduer, hvilket for det undersøgte hus i kvarteret svarer til godt 370 kWh/år.

Med mekanisk og konstant udsugning samt ventilationsvinduer kan der samlet set spares 1115 kWh/år, svarende til 18 % af energiforbruget til rumopvarmning. Dertil kommer et mindre energiforbrug til at drive ventilatoren. Dette vil under rette omstændigheder udgøre få procent af besparelsen.

Ventilationsvinduet har den største effekt i forårs- og efterårsmånederne, hvor det kan konkurrere med selv mekaniske ventilationsløsninger med varmegenvinding. Vinduets simplicitet (minimal vedligeholdelse og støjgener samt sikker drift) gør at systemet berettiger sig i boliger som dem i Strandvejskvarteret. Den undersøgte vinduestype er tilmed den simpleste. Visse producenter arbejder med optimering af luftstrømmene i forhold til lufttemperaturen, som derfor bør have en større grad af forvarmning af luften.

Dokumentation

• Hent rapporten og bilagene (pdf, 8 MB)
• Præsentation fra energimødet 12.9.2013 (pdf-fil)
• Læs artikel i Kilden, september 2013

Ronnie og Christoffer gav en mundtlig præsentation og besvarede spørgsmål på det åbne energimøde 12/9-2013.