YouSee-grundpakke. Administration via husejerforeningen

Revideret af Bestyrelsen | |   TV, Post, El, Vand, Varme, Gas, Bredbånd, YouSee

Lidt nyt 2022 om YouSee

Vi kan nu frit vælge mellem flere andre leverandører af bredbånd over YouSee's coaxkabler (se mere nedenfor)
Se også status fra møde 19/5-2022 med YouSee.

Aftale med YouSee fra 2018

Den 13. april 2018 har bestyrelsen jf. beslutning på generalforsamlingen den 27. februar 2018 indgået ny aftale om levering af TV-grundpakken mm mellem Husejerforeningen i Strandvejskvarteret og YouSee. Aftalen vil være gældende fra den 1. maj 2018.

Aftalen indebærer som tidligere beskrevet en række nye fordele for foreningen og dens medlemmer, men en række forhold er også uændrede.

Hovedtræk i aftalen

For husstande med TV-grundpakke, så skal Grundpakken fortsat afregnes via foreningen.
Grundpakken er dog frivillig fremover. Husstande, som ikke ønsker at benytte sig af TV fra You-See, kan opsige Grundpakken. Se detaljerne nedenfor.

Andre produkter afregnes og aftales direkte mellem YouSee og husstanden.

Der er forbedrede rabatter på de fleste produkter i forhold til den tidligere aftale.

Betaling af TV-Grundpakken

TV-Grundpakken skal ifølge aftalen opkræves af husejerforeningen på vegne af YouSee, og den opkræves sammen med kontingentet til husejerforeningen en gang om året.
Opkrævning sker til alle medlemmer af husejerforeningen direkte til husejeren for alle TV-grundpakker, som måtte være tilknyttet vedkommendes hus, dvs for alle husets husstande.

Fordeling af udgifter til TV-grundpakker inden for et hus foretages af beboere/lejere i hvert hus og er foreningen uvedkommende.

Opsigelse af Grundpakken

Husejere kan opsige deres (1 eller flere) grundpakker over for husejerforeningen og YouSee med 1 måneds varsel.
Opsigelse skal ske per e-mail til yousee@strandvejskvarteret.dk med følgende tekst i emnefeltet: 'Opsigelse af TV Grundpakke: vejnavn, husnummer, navn på husejer'.

For at lette administrationen vil regulering af for meget betalt abonnement  på en TV-Grundpakke ske 1 gang årligt.
I forbindelse med kontingentopkrævning vil eventuelt for meget betalt TV-Grundpakke-abonnement blive modregnet i husejerforeningens kontingent for det følgende år.
I særlige tilfælde, hvor for meget betalt TV-abonnement måtte overstige et års kontingent i husejerforeningen, vil der ske en tilbagebetaling tidligere. Dette vil ligeledes ske en gang om året samtidig med årets opkrævning af kontingenter.

Opsigelse af Grundpakken sker automatisk ved salg af hus

Bestyrelsen besluttede i september 2021, at grundpakken fremover afmeldes af bestyrelsen for et hus ved hussalg. Dette skyldtes, at mange nye husejere i den seneste tid ikke havde ønsket grundpakken.

Tegning af Grundpakke

Hvis I ikke har en grundpakke og ønsker grundpakken oprettet, så skal I kontakte foreningens kasserer. Der skal betales et gebyr ved oprettelsen.

Efter ordningen med automatisk opsigelse ifm salg af hus, betyder det, at hvis I som nye husejere ønsker grundpakken oprettet, så skal I kontakte foreningens kasserer.

Før maj 2018 var grundpakken obligatorisk for alle husejere.

Andre YouSee produkter (ud over Grundpakken)

Husejere og beboere kan bestille yderligere tjenester (bredbånd, ekstra kanaler mm) fra YouSee iht aftalen og de tilknyttede foreningsrabatter. Disse tjenester bliver afregnet direkte mellem YouSee og brugeren.
For husstande med diverse kørende aftaler med YouSee skulle rabatterne i den nye aftale autom-atisk træde i kraft, så snart aftalen er gældende.
Se detaljerne i YouSees tilbud i artiklen "YouSee’s tilbud til Strandvejskvarteret 2018".
Yderligere oplysninger kan findes på www.yousee.dk

Bredbånd hos andre leverandører

Vi kan frit vælge mellem flere andre leverandører af bredbånd over de coaxkabler, som ligger i vores kvarter, og som ejes af YouSee.
Der er i dag en lang række udbydere.
Der har tidligere været meldt ud, at det er et krav, at husstanden har en aktiv TV-Grundpakke, men dette krav er bortfaldet med nyere aftale fra 2022.

Service

I forbindelse med fejl og driftsforstyrrelser henvises ligeledes til www.yousee.dk eller til YouSee Kundeservice på telefon 70 70 40 40.

Bemærk at YouSee's leveringsansvar er levering af TV og eventuelt internet til YouSee-stikket (det første stik, hvor YouSee-kablet er ført ind i huset). Fejl eller tekniske problemer, som kan henføres til den interne kabelføring i husene, er husejerens eget ansvar.


Log: 14/3-2024 dato rettet til dd for at få artiklen længere op på listerne. Teksten under "Bredbånd hos andre leverandører" tilføjet 2/6-2022 på Jakob Bjerres initiativ. Rettelse om automatisk opsigelse ved salg af hus 7/1-2022. Minirettelse 19/4-2021. Artiklen oprettet 20/4-2018

Kommentarer :

  • user
    Søren Borch Webadministrator 10-05-2021 kl. 08:42
    Kære Anni og alle andre.
    Opsigelse skal ske per e-mail til yousee(at)strandvejskvarteret.dk med følgende tekst i emnefeltet: \'Opsigelse af TV Grundpakke: vejnavn, husnummer, navn på husejer\'.
    Jvf vejledningen ovenfor :-)
  • user
    Anni Damstedt Berggreensgade 8, st. 05-05-2021 kl. 22:39
    Wednesday, 05-05-21 11:28
    Opsigelse af Grundpakke
    Anni Damstedt
    Berggreensgade 8, st.
  • user
    Anni Damstedt Berggreensgade 8, st. 05-05-2021 kl. 11:28
    Opsigelse af Grundpakke

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet